luksusvogn
er et ældre udtryk for en hestetrukken personvogn (rejsevogn) i modsætning til stivvogne, arbejdsfjedervogne, blokvogne og erhvervsvogne.
er et ældre udtryk for en hestetrukken personvogn (rejsevogn) i modsætning til stivvogne, arbejdsfjedervogne, blokvogne og erhvervsvogne.
luksusvogne, på den ene side og erhvervsvogne eller arbejdsvogne på den anden side. De samme vogntyper (og vogndele) har imidlertid gennem historien haft meget forskellige navne afhængig af tid, sted, miljø og stand. Hoffets og adelens fine personvogne (kareter, kalechevogne
den fordel, at man ved at flytte den kan udjævne trækket mellem uens trækdyr. En del yngre luksusvogne med lige kraftige heste havde fast hammel med løse svingler. Læs mere i Den Store Danske skagler svingel (tværstang på vogn) seletøj
luksusvogne) og erhvervsvogne efter tegning sammen med smede, gørtlere, saddelmagere og malere. En håndværker, der fremstillede køretøjer til lager, kaldtes vognfabrikant. Den håndværker, ofte en husmand, der fremstillede vogne til landbruget efter gamle traditioner og uden tegning, kaldtes en hjulmager
luksusvogn), hvor vogndriveren sad på vognen; tidligere sad han på den nærmer hest (saddelhesten) til venstre i et spand. Derfor kom vognstyreren med tiden til at hedde kusk. Da det var kongerne, der introducerede kuskevognene, blev det den første vogntype
luksusvogne samt små brugsvogne. 2. Verdenskrig medførte store indgreb i firmaet, der blev overtaget af den tyske besættelsesmagt og anvendt til lastbilproduktion for værnemagten; fabrikken i Boulogne-Billancourt SV for Paris blev bombet flere gange af de allierede. Efter Louis
luksusvogne, i nyere tid var 1½-stolsvognen, som bestod af et fast, stort kuskesæde og et mindre, aftageligt bagsæde. Vognkassen var konstrueret, så forhjulene kunne gå ind under vognen og dermed dreje på mindre plads. Charabanc er også en tidlig