lydord
Lydord i dansk er fx kattens mjav, hanens kykliky, klokkens ding dang og nysets atju. Som lydefterlignende fornemmes også ord som kvidre, skratte, gurgle og lignende. Et lydord kan i tidens løb miste sit præg, fx verbet le af germansk
Lydord i dansk er fx kattens mjav, hanens kykliky, klokkens ding dang og nysets atju. Som lydefterlignende fornemmes også ord som kvidre, skratte, gurgle og lignende. Et lydord kan i tidens løb miste sit præg, fx verbet le af germansk
lydord, Et onomatopoietikon er et lydefterlignende ord. Læs mere i Den Store Danske dansk sprog grammatik ordklasse ordklasser i dansk
der opstod i 1950'erne og sang blid rhythm & blues. Navnet doo-wop er en imitation af backing-stemmernes lydord, der fungerede som rytmisk underlægning til solistens længere fraser. Doo-wop-grupper var fx The Drifters og The Platters.
Frou-frou, (fr., dannet som lydord), raslen af silketøj.
og kropsudtryk, fartstreger og lydord den danske humorstribe, som udnyttede mediets muligheder bedst. Under 2. Verdenskrig lod Philipsen seriens figurer gøre grin med besættelsesmagten, og en periode måtte han gå under jorden, hvorfra han leverede tegninger til flere illegale blade.
et sprogligt tegn med en motiveret sammenhæng mellem indhold og udtryk, fx lydord som gurgle, til forskel fra betegnelsen symbol, der bruges om en arbitrær sammenhæng mellem det sproglige udtryk og det indhold, udtrykket repræsenterer. Se også ikonicitet og semiologi.
eller vrængen: hm, bvadr, der grænser til lydord som mjav, vov. Nogle interjektioner, der stammer fra tegneserier, har samme form som imperativ eller verbalsubstantiver, fx gisp, støn, suk. Læs mere i Den Store Danske ordklasse ordklasser i dansk ord morfologi
samt ikke mindst for udviklingen af tegneseriemediet: Seriens brug af lydord og taleballoner fik således stor betydning for tegneserieæstetikken, og serien har bl.a. været inspirationskilde for serier som Radiserne og Steen og Stoffer. Læs mere i Den Store Danske tegneserier
lydord og initialord. Komposition Komposition, dvs. forening i én prosodisk og grafisk enhed af to allerede eksisterende ord, fx askebæger, æbletræ og tankskib, anvendes i vid udstrækning i dansk og de andre germanske sprog. De romanske sprog benytter i større
lydord onomatopoietikon onomatopoiea bang navneord substantiv noun hest stedord pronomen pronoun hun talord numerale numeral fire tillægsord adjektiv adjective grøn udråbsord interjektion interjection aha udsagnsord verbum verb køre Læs mere i Den Store Danske ordklasse bøjning danske bøjningsforhold ord morfologi