lymfocyt
Lymfocyt, (gr. lymfo- + -cyt), art af de hvide blodlegemer med stor, rund kerne; se lymfocytter.
Lymfocyt, (gr. lymfo- + -cyt), art af de hvide blodlegemer med stor, rund kerne; se lymfocytter.
lymfocyt er identiske, og den enkelte celle genkender derfor kun ét af naturens mange molekyler og altid kun i kompleks med individets MHC-I- eller MHC-II-molekyler. Det er således de antigenpræsenterende celler, der udvælger T-lymfocytter med den
lymfocyt laver ét bestemt antistof; ved gentagne celledelinger fås en "stamme" (klon) af ens B-lymfocytter. Uden ydre stimulation dannes antistofferne i små mængder og findes som receptorer på B-lymfocytternes overflade. Stimulation med antigen bevirker, at B-lymfocytterne deler
lymfocyt lever i dage eller måneder, men cirkulerer kun få timer, måske kun minutter; visse "hukommelsesceller" lever lige så længe som individet. I lymfeknuderne findes små vener, såkaldte High Endothelial Venules (HEV), gennem hvilke lymfocytterne kan forlade blodbanen og trænge
klassifikation og udnyttes i diagnostikken af mange sygdomme. CD4 kendetegner således T-lymfocyt-hjælpercellerne (Th), som angribes ved hiv, hvor måling af antallet af tilbageværende CD4+-lymfocytter i blodet er et vigtigt led i vurderingen af, hvor fremskreden sygdommen er.
lymfocyt-associeret antigen 4 (CTLA4) forbundet med en modificeret Fc-del af humant immunglobulin G1. Abatacept modulerer det signal, som er nødvendigt for fuld aktivering af T-lymfocytter med CD28-receptorer. De nævnte lægemidler har alle vist en effekt ved
lymfocyt, en plasmacelle, i laboratoriet kunstigt sammensmeltes med en ikke-antistofproducerende kræftcelle. Plasmacellen stammer ofte fra en mus og reagerer med ét bestemt antigen, som musen forud er immuniseret med. Den nye celle vil som en hybrid have egenskaber fra
Lymfo-, (af gr. lymfa klart vand), lymfe- (fx lymfocyt).
Lymfoblast, (gr. lymfo- + blastos kim, spire), modercelle til lymfocyt.
lymfocyt ved bl.a. sygdommene makroglobulinæmi og myelomatose, der under ét betegnes monoklonale gammopatier. Ved myelomatose er M-komponenten af typen immunglobulin-A (IgA) eller immunglobulin-G (IgG), ved makroglobulinæmi immunglobulin-M (IgM), se antistoffer. M-komponenten kan påvises i blodet