lysfølsomhed
Lysfølsomhed, se filmfølsomhed.
Lysfølsomhed, se filmfølsomhed.
lysfølsomheden traditionelt opgivet i de amerikanske ASA-værdier eller i de tyske DIN-værdier. ASA skalaen er lineær (50-100-200-400-800-osv) og DIN skalalen er logaritmisk (18-21-24-27-30-osv). Begge skalaer beskriver, hvor meget
at en lavineeffekt i dioden forstærker den af lyset genererede strøm. Denne effekt giver APD'er en stor lysfølsomhed, hvorfor de benyttes i optiske kommunikationsmodtagere, fx i forbindelse med lysledertransmission over lange afstande, hvor høj modtagerfølsomhed er påkrævet. Se fotodiode.
lysfølsomhed som 100 ASA. Samtidig blev følsomheden opgivet efter den tyske DIN-skala, der var logaritmisk og derfor fordobledes for hvert 3. trin: 18-21-24-27. 100 ASA svarer til 21 DIN, 200 ASA til 24 DIN, 400 ASA
lysfølsomhed; dette kan kun opvejes ved en kraftigere belysning. Med udgangspunkt i en 20-årigs synsevner må det påregnes, at den dobbelte belysningsstyrke er nødvendig for en 40-årig og den seksdobbelte for en 60-årig. Belysning og farve Det
følsomhed overflødiggør brugen af kunstlys (blitz). Inden for astronomisk forskning, hvor høj lysfølsomhed er vigtig, anvendes specielle CCD med følsomhed på over 90%. Disse CCD'er kan også anvendes ved røntgenfotografering, hvorved bestrålingen af patienten kan reduceres til ca. 1/100.
Desensibilisere, (lat. de- + sensibilisere), 1 gøre mindre følsom. 2 inden for foto nedsætte fotografisk materiales lysfølsomhed.
lysfølsomhed, se filmfølsomhed. A-formatet for papir offentliggjordes 1922 som DIN 476. Formatet begynder med A0, der har et areal på ca. 1 m2, og det er baseret på, at det næste format i rækken er halvt så stort som
benyttes som variabel kondensator. I fotodioden udnyttes pn-overgangens lysfølsomhed til at omsætte lys til strøm. Dioder fremstillet af galliumarsenid kan udsende lys, når de leder. Dette udnyttes i lysdioder og halvlederlasere. Før udviklingen af halvlederteknologien benyttedes elektronrør som dioder.
lysfølsomhed er størst. Ved undersøgelsen belyses øjet med lysglimt i forskellige styrker og farver, og ændringerne i øjets elektriske aktivitet registreres med en elektrode, der anbringes udvendigt på øjet, oftest i en kontaktlinse. De elektriske signaler er svage, fra ca