møntret
Møntret er retten til at præge mønt og til at sætte den i omløb. I Danmark er møntretten et kongeligt regale i henhold til Grundlovens §26, der siden 1975 er blevet forvaltet af Danmarks Nationalbank. Selve mønterne blev frem til
Møntret er retten til at præge mønt og til at sætte den i omløb. I Danmark er møntretten et kongeligt regale i henhold til Grundlovens §26, der siden 1975 er blevet forvaltet af Danmarks Nationalbank. Selve mønterne blev frem til
Svend 2. Estridsens regeringstid (1047-74) nogenlunde at hævde et sådant møntregale. Danmarks møntregale udtrykkes i Grundloven af 1953 § 26: "Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven", og det forvaltes af Danmarks Nationalbank. Se også møntret.
møntret. Ofte blev vasallens rettigheder over lenet mere og mere udstrakte over tid og blev arvelige. Til gengæld for herrens ydelse gav vasallen "råd og dåd", dvs. deltog i herrens rådsforsamling og leverede hærtjeneste. Det personlige bånd Principielt var den
(Trap Danmark)
møntret, en stor kirke anlagdes i 1080’erne, og snart efter stiftedes byens benediktinerkloster. Mordet på Knud Lavard i 1131 gjorde kun tingene bedre for byen, idet Knuds begravelse i Ringsted Klosterkirke både øgede kongeslægtens bevågenhed og afledte en betydelig
(Trap Danmark)
møntret i Ribe med plovskatten af Hardsyssel, Vardesyssel og Almindsyssel samt af de to flækker Varde og Lemvig. En tidligere kongelig hirdmand, Eskil Ebbesen, nævnes allerede i begyndelsen af 1100-tallet under kong Niels som bryde i »Wartwik«, hvilket vel
(Danmarkshistorien)
møntret. Antagelig i 1103 (senest i 1104) fik Asser af pave Paschalis 2. sin formelige udnævnelse og palliet, det bånd, som er tegn på ærkebispeværdigheden. Derefter kunne paven befale de danske biskopper sammen med ærkebiskoppen i Lund at betale den