magister artium
Magister artium, mag.art., (lat. magister + ars, artis kunst, videnskab, dvs. artes liberales de frie kunster, de humanistiske videnskaber), person, der har taget magisterkonferens ved et humanistisk fakultet.
Magister artium, mag.art., (lat. magister + ars, artis kunst, videnskab, dvs. artes liberales de frie kunster, de humanistiske videnskaber), person, der har taget magisterkonferens ved et humanistisk fakultet.
artium (svend i de frie kunster) og magister artium (mester i de frie kunster). Uddannelsens faktiske indhold har dog altid afveget fra idealet, og mange steder er artesfakulteterne blevet omdøbt til filosofiske, i Danmark siden 1971 humanistiske fakulteter. De frie
Artium, (lat. i kunsterne, videnskaberne, genitiv af artes, dvs. artes liberales), 1 studentereksamen (examen artium). 2 betegnelse for humanistiske fag i forbindelse med universitetseksamener, fx magister artium (mag.art.).
magister artium (i Wittenberg). Lessing boede skiftevis i Leipzig, Berlin og Wittenberg uden fast beskæftigelse, men med store litterære ambitioner; han tjente til livets ophold som journalist og udgiver af tidsskrifter, som ville forbedre den herskende smag. Ved siden af
magister artium i 1591 og doktor i 1594. Han påvirkedes her stærkt af astronomiprofessoren Michael Mästlin (1550-1631) og blev en overbevist tilhænger af det kopernikanske system, men også teologien trak stærkt i ham. Han forlod aldrig lutheranismen, men forholdt
magister artium, universitetsgrad, der eksisterede 1848-2007. Frem til 1915 tildeltes mag.art. en person, der havde taget den i 1848 indførte magisterkonferens i humanistiske eller naturvidenskabelige fag; efter 1915 med indførelsen af graden mag.scient. tildeltes mag.art. alene i humanistiske fag
magister artium. Munkegerning Luther afbrød et påbegyndt jurastudium, fordi han under en rejse var blevet overrasket af et voldsomt uvejr og på stedet aflagde løfte til Gud om at blive munk, hvis han overlevede. Mod sin fars vilje indtrådte han
(Dansk Biografisk Leksikon)
magister artium liberalium på en afhandling om salme 22, vers 17, et stadig omdiskuteret sted i Det gamle testamente. Uden at have taget teologisk attestats eller prædiket for dimis ansat V. fra 1702 flere gange om præsteembede i Danmark, men
(Dansk Biografisk Leksikon)
magister artium og baccalaureus i kirkeret. Febr. 1473 lod han sig immatrikulere i Rostock og Greifswald; ved sidstnævnte universitet blev han okt. n.å. rektor og i sin embedstid opnåede han den juridiske doktorgrad. Her som i Erfurt findes hans
(Dansk Biografisk Leksikon)
magister artium og i tre år har studeret teologi. 1370 er han medlem (socius) af det højtansete Collegium Sorbonne i Paris og prokurator for den engelske nation hvortil nordboerne også hørte. Optegnelser i nationens protokol fra hans styretid udmærker sig