magtbalance
er dels det til enhver tid herskende magtforhold mellem de vigtigste stater i et system, hvad enten det drejer sig om det internationale system eller et regionalt system som Europa. Dels er det en tendens til dannelse af en magtmæssig
er dels det til enhver tid herskende magtforhold mellem de vigtigste stater i et system, hvad enten det drejer sig om det internationale system eller et regionalt system som Europa. Dels er det en tendens til dannelse af en magtmæssig
Magtbalance Krig kan bedst forhindres gennem magtbalance, hvor stater eller grupper af stater, der er nogenlunde lige stærke, vogter på hinanden. Men der vil altid være en risiko for voldelig konflikt, især gennem forskydninger i magtbalancen. Klassisk realisme Realismeteorien har
magtbalance, dvs. en lighed i resurser og styrke, eller ved ubalance, asymmetri, i henseende til potentiale. Mange har tolket historien som en konstant kamp om magt mellem individer, grupper, klasser og stater med henblik på at ændre en givet magtbalance
magtbalance i Middelhavet. De italienske handelsbyer, der i første omgang havde forholdt sig køligt til korstogstanken, fandt nye indtjeningsmuligheder i transporten af krigere, pilgrimme og forsyninger og i de handelsprivilegier, de indrømmedes. I 1204 rettedes det 4. korstog mod Det
at positionere sig selv; stormagter søger derimod aktivt at varetage magtbalancen og præge det internationale system globalt eller regionalt. Småstater har normalt været særlig aktive mht. udviklingen af og deltagelsen i internationale organisationer. Se også Det Internationale System og magtbalance.
som en milepæl i Østeuropas historie, fordi magtbalancen blev afgørende forrykket. Polen afstod Ukraine øst for Dnepr samt provinserne Czernichow (Tjernihiv), Nowogród Siewierski (Novhorod Siverskyj), Kyjiv og Smolensk til Rusland. Disse betingelser blev stadfæstet i den "Evige Fred" i 1686.
magtbalancen til Babyloniens fordel. Den nybabyloniske periode (626-539 f.Kr.). På trods af gentagne militære angreb lykkedes det aldrig assyrerne at pacificere kaldæerne helt, og i 625 f.Kr. blev kaldæeren Nabopolassar konge i Babylonien, og Babylon blev atter hovedstad i
magtbalancen i Norden til gunst for et dynamisk Sverige under ledelse af Gustav 2. Adolf. Det afgørende vendepunkt i dansk udenrigspolitik kom med Christian 4.s indblanding 1625-29 i Trediveårskrigen. Hans katastrofale nederlag i 1626 ved Lutter am Barenberg
magtbalancen. Der var således tre krige med Det nygrundlagte Tysk-romerske Rige i 900-t.; der fulgte i 1000-t. et vist pres fra abodritterne, og i 1100-t. var både Det Tysk-romerske Rige og nordtyske fyrster farlige for
magtbalance”, og han sluttede fremlæggelsen af sit fredsprogram af med at understrege, at USA respekterede Tyskland og ønskede, at landet skulle indgå i ”den nye verden” på lige fod med verdens andre folk. Hovedprincipperne bag De Fjorten Punkter var visioner