maharashtri
Maharashtri, middelindoarisk dialekt, se prakrit.
Maharashtri, middelindoarisk dialekt, se prakrit.
maharashtri, shauraseni, magadhi og ardhamagadhi, som er sproget i shvetambara-jainismens hellige skrifter. Maharashtri er repræsenteret ved en rig lyrisk litteratur og episk digtning; i sanskrit drama anvendes shauraseni, magadhi og sanskrit i overensstemmelse med de optrædendes sociale placering. En
på det middelindiske sprog maharashtri. Det er dog uvist, om Hala er forfatter til digtsamlingen. Han har snarere kompileret den og evt. bearbejdet den. Antologien foreligger i seks forskellige versioner. De 700 selvstændige vers besynger stemningsfuldt bl.a. kærlighedslængsel og landsbyliv.
hellige skrifter og de to sanskrit-epos Ramayana og Mahabharata. Hans arbejde med prakrit-sproget jaina-maharashtri var banebrydende, og med sin udgave og grammatiske beskrivelse af to hidtil ukendte apabhramsha-tekster skabte han et solidt grundlag for studiet heraf.
maharashtri fra omkring 1. århundrede e.v.t. Antologien tilskrives den sydindiske konge og digter Hala. I det klassiske drama spiller prakrit en stor rolle. Kongen, ministre og brahmaner taler sanskrit, mens mænd fra de lavere sociale klasser og alle kvinder taler
maharashtri, omfatter bl.a. dialekterne deshi, der er standardsproget og tales i og omkring Pune, varhadi i Berar og nagpuri i og omkring Nagpur. Marathi er nærtbeslægtet med konkani, der tales i og omkring delstaten Goa, den tidligere portugisiske koloni. Marathi
maharashtri, allerede i det første århundrede e.v.t. Sproget er dokumenteret i indskrifter allerede fra 600-tallet, og oversættelser af sanskritlitteratur kendes fra ca. 1000. Den ældste telugu- og kannadaskrift stammer via kadambaskriften fra brahmiskriften. Der findes en rig klassisk litteratur