majestætisk
Majestætisk betyder kongelig, værdig eller ophøjet.
Majestætisk betyder kongelig, værdig eller ophøjet.
Majnun (Leyla og Majnun) og Shirin va Khosrow, de didaktiske Syv Panoramaer, den historiske Bogen om Timur, som giver et lidet flatterende billede af Timur Lenks erobringstogter, samt den ikke fuldendte Majestætiske Sejre, tilegnet safaviden shah Ismail 1. af Persien.
får dette i I ildvognen (1952) og Åndelig jord (1961). De fleste kritikere betragter højdepunktet af Abraham Sutzkevers arbejde som værende en række af digte, han udgav mellem 1974 og 1981, deriblandt den majestætiske samling Digte fra en dagbog (1977).
majestætisk fjernhed ses han på den roligt skridende hest, hævet på den enkle plint. Frederikskirken (Marmorkirken), der af Eigtved var planlagt som tværaksens slutpunkt, hestens modstykke, blev efter mange projekter, bl.a. af N.-H. Jardin, opgivet 1770. Den lå ufuldført
majestætiske og dramatiske foredrag dannede skole for hendes samtidige og har gjort indtryk også på senere generationer af udøvere, således på Janis Joplin, der i 1970 betalte hendes gravsten i Sharon Hill, Pennsylvania. I 1929 indspilledes den korte tonefilm St
majestætiske jernbanebro fra 1890). Det første helt selvstændige europæiske bidrag til den videre udvikling af de store hængebroer fremkom under projekteringen af Severn-broen i det vestlige England (1966). Her introducerede man således for første gang den strømlinjede kassedrager til
majestætiske storhed ("Den store Mester kommer", "Deilig er Jorden"). Ingemanns ideal er en rent lyrisk salme, hvor intet fortælles, og hvor det historiske under forudsættes, så følelsen frit kan flyve mod himlen. Han er sjælens og de inderlige kristelige stemningers
Majestætiske Jesus. I sådanne værker ses Kristus fremstillet som hersker, hvor han sidder på en jordklode, tronstol eller en regnbue i en mandorla, som er en mandelformet strålekrone rundt om de helligste figurer. På nordvæggen af skibets første fag er
majestætisk dans i tredelt takt med glidende trin og raffinerede bevægelser. Den italienske renæssancedans corrente var livligt hoppende, oftest i hurtig seksdelt takt. Fra anden halvdel af 1600-t. blev courante en af de faste karakterdanse i den instrumentale suite
majestætiske netop ved sin statiske positur. Konteksten markeres gennem indskrifterne eller ved symboler, fx valget af krone, eller ved at afbilde kongen som sfinks med løvekrop og menneskehoved. Karakteristisk er den monumentale størrelse, som kongeskulpturen kunne antage. Siddende afbildninger af