manér
Manér, (fr. manière, beslægtet med lat. manus hånd), måde; faglig fremgangsmåde; påtaget, stivnet udtryksmåde (hos en kunstner) el. måde at opføre sig på.
Manér, (fr. manière, beslægtet med lat. manus hånd), måde; faglig fremgangsmåde; påtaget, stivnet udtryksmåde (hos en kunstner) el. måde at opføre sig på.
manér. Især den franske maler Valentin de Boulogne dyrkede vedholdende denne manér, mens landsmanden Simon Vouet kun fulgte caravaggismen i 1620'erne. En koloni af nederlandske kunstnere fra Utrecht var caravaggister under deres ophold i Rom ca. 1610-20 og
lister, der på rokoko-manér næsten opløser formen. I fagene er der fyldinger, som nærmest har form som skind. Prædikestolen står i afrenset eg. Læs mere i Den Store Danske folkekirken kirke Eksterne links Danmarks Kirker Allindemagle Kirke på Sogn.dk
manér Fathers, og efter 1841 opstod de første munkesamfund. Newman hævdede, at den anglikanske kirkes 39 trosartikler fra 1563 var i overensstemmelse med den katolske kirke. Det førte til en voldsom strid, og biskoppen af Oxford gjorde indsigelse mod skriftseriens
manér. I stedet udviklede han sig i Shakespeares, Schillers og Oehlenschlägers spor. Psykologisk bedst blev Marsk Stig (1850), Tycho Brahes Ungdom (1852) og det lyriske eventyrdrama Søstrene paa Kinnekullen (1849). Romanerne fik flest læsere. De kunne mangle anskuelighed, fordi deres
der forener træk fra den franske empire og den tungere tyske Schinkel-manér. Møblerne er som regel mahognifinerede og med reliefudskårne ornamenter som æggestave, palmetter og løvefødder. Læs mere i Den Store Danske Danmark – kunsthåndværk og design biedermeierstil G.F. Hetsch
Crayonmanér, (af fr. crayon + manière måde, manér), metode til kobberstik el. litografering, der giver værket blødhed som en blyantstegning.
manér, dels hverdagens arkitektur og rumindretning, som selv efter 30 år med funktionalismen på mange måder var ikke-funktionel. Dansk design betonede en organisk funktionalisme, som gjorde sig fri af funktionalismens hårde geometriske former, men samtidig repræsenterede en ny og
manér og bogen om hans kærlighed til Beatrice, Vita Nuova (da. Nyt liv, 1915), med samme karakter, en forfinet kærlighedsdigtning med religiøst-filosofisk indhold. Vi kender intet til Beatrices jordiske eksistens, men de fleste Danteforskere regner med, at hun har
manér. I europæisk film har stjernebegrebet været mere behersket, men navne som Jean Gabin og Michèle Morgan fik i 1940'erne stjernestatus, fulgt i næste generation af Sophia Loren, Brigitte Bardot, Alain Delon og Jean-Paul Belmondo. Asta Nielsen blev