mandebod
En mandebod var ifølge de gamle landskabslove den bod, som en drabsmand og hans slægtninge skulle erlægge til den dræbtes person arvinger og slægtninge. Læs mere i Den Store Danske manddrab gørsum
En mandebod var ifølge de gamle landskabslove den bod, som en drabsmand og hans slægtninge skulle erlægge til den dræbtes person arvinger og slægtninge. Læs mere i Den Store Danske manddrab gørsum
mandebod, dvs. bod for manddrab. Ordet gørsums anvendelse i denne sammenhæng indicerer, at tillægsboden bestod i penge og ædle metaller i modsætning til mandeboden, der pga. knaphed på penge ofte blev erlagt i fx kvæg og vadmel. Mens mandebodens størrelse
mandebod, evt. med tillæg af en overbod, se gørsum. Mandeboden udgjorde 45 mark penge efter Skånske Lov og de sjællandske love og 54 mark penge efter Jyske Lov; hertil kom en bod til kongen på tre mark med et tillæg
mandebod. Dødsstraffen for manddrab blev formentlig indført under indflydelse fra mosaisk ret, således som den kunne læses i Mosebøgerne, hvor der for manddrab er foreskrevet "liv for liv", det såkaldte talionsprincip (gengældelsesprincip). Også en række sædelighedsforbrydelser blev efter Reformationen straffet
mandebod, vi ere komne for dit hjerteblod. //Så hugge de hr. Torben så små /alt som løv udi lunden lå. Poetisk slutter visen med, at en af hævnerne forelsker sig i hr. Torbens datter. Riddervisernes foretrukne temaer er fejder
mandebod for mordet. I Karl den Stores lov for de nykristnede saksere (ca. 787) blev det forbudt at foretage henrettelser af mænd og kvinder, som ifølge hedensk opfattelse var menneskeædende hekse. Middelalderkirken anså heksetroen for hedensk overtro, og i den
mandebod, eller som en særlig forkastelig form for drab af anden mands husdyr, såkaldt gorniddingsværk. Boden for niddingsværk var henholdsvis 40 mark og 3 mark, det sidste for drab på husdyr. I de øvrige nordiske lande var niddingsværk undergivet en
mandebod. Studier over slægtsansvaret i germansk og gammeldansk ret; i sine undersøgelser inddrog han her antropologisk forskning. Året efter blev han professor i retshistorie, en stilling han beklædte frem til sin pensionering i 2001. Ole Fengers forskning centrerede sig om
Suttung havde fået mjøden som mandebod for sin far fra de dværge, der havde lavet den, og sat sin datter Gunlød til at vogte den; hende franarrede Odin den senere. Læs mere i Den Store Danske nordisk religion og mytologi
(Danmarkshistorien)
mandebod og hvad dertil hører); men kongen havde befalet to bisper og endnu to af rigsrådets medlemmer i overværelse af endnu en biskop, rigets hofmester og fem riddere at få bilagt denne sag. Vor gamle kending Axel Lagesen Brok optræder