mandibler
er det forreste par mundlemmer hos leddyr.
er det forreste par mundlemmer hos leddyr.
er det forreste par mundlemmer hos leddyr.
mandibler). Hos mange arter har hunmyrerne bagest en brod med en giftkirtel. I Danmark gælder det bl.a. stikmyrerne (Myrmica spp.) og frømyrerne (Tetramorium spp.). De fleste danske myrer, heriblandt slægterne Lasius, Formica og Camponotus, mangler dog brodden og forsvarer sig
mandibler) og to par kæber (maxiller), der sorterer, tygger og findeler føden. Hos de fleste krebsdyr fungerer også det forreste par brystlemmer (maxillipeder) ved fødeoptagelse. Det samme gælder de to næste par brystlemmer hos de tibenede krebsdyr (decapoder). De øvrige
mandiblen eller kindbakken), omfattende krebsdyrene og "Atelocerata", dvs. myriapoder og hexapoder. Både Mandibulatas, krebsdyrs, Ateloceratas og Myriapodas monofyli er dog usikker, og fra 1990'erne diskuteres flere alternative fylogenier, som alle kan støttes med såvel morfologiske som molekylære karakterer. Leddyrenes
mandibler). Pupperne er langstrakte med tydelige anlæg til vinger og ben. Stankelben Stankelben (Cylindrotomidae, Limoniidae, Pediciidae og Tipulidae) er en artsrig gruppe med op til 300 arter i Danmark. Foruden store, grålige, langstrakte former med lange ben er der mange
(Naturen i Danmark)
mandibles from Sludegårds Sømo-se-offal or sacrifice? I Robinson, D.E. (red.). Experimentation and reconstruction in environmental archaeology. – Oxbow Books, Oxford: 175-187. Noe-Nygaard, N. 1992. Jagthunde i Jægerstenalderen. – Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum 1932-1992. Jubilæumsskrift: 123-136. Noe
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Mandiblens prænatale udvikling hos mennesket, 1982. Hendes forskning, der senere blev internationalt anerkendt, drejede sig specielt om sammenhængen mellem knogle- og nervevæv og har resulteret i det nye fag neuroosteologi. Der er tale om et tværfagligt forskningsfelt, et bindeled mellem