manifest
Manifest, tilkendegivelse; programerklæring, ofte skriftlig, der beskriver en bestemt gruppes holdninger og mål, fx et politisk partis principprogram.
Manifest, tilkendegivelse; programerklæring, ofte skriftlig, der beskriver en bestemt gruppes holdninger og mål, fx et politisk partis principprogram.
Manifest, ty. Manifest der Kommunistischen Partei, politisk-ideologisk skrift, udgivet af Karl Marx og Friedrich Engels i februar 1848 som program for Kommunisternes Forbund. Manifestet rummer en koncentreret fremstilling af den materialistiske historieopfattelse ("Alle hidtidige samfunds historie er en klassekampenes
manifest, hvor han fremlagde sine føderalistiske visioner og Europas fremtid. Ventotene-manifestet er et af de første dokumenter, der argumenterer for en europæisk forfatning. Det slår fast, at en sejr over fascistiske kræfter er nytteløs, hvis det ikke leder til
Manifest destiny, amerikansk politisk doktrin, opstået i 1840'erne. Ifølge manifest destiny var det USA's skæbnebetonede pligt at brede sig over hele det nordamerikanske kontinent. Doktrinen indgik i agitationen for at udvide USA's territorium med Oregon, Mexico, New
Manifest’ i 2020. Manifestet behandler i 43 punkter temaer som: Samfund og Identitet Køn og Familie Etik, Spiritualitet og Eksistens Tabuer og Udfordringer Det Religiøse Liv. Store dele af materialet fra Dansk Muslimsk Manifest er også blevet behandlet i podcast
manifeste drøm. Hermed fik drømmene ifølge Freud yderligere den egenskab, at de beskyttede bevidstheden mod tanker, der var så chokerende og angstprovokerende, at personen ville vågne. Drømmenes funktion var derfor et kompromis mellem ønskeopfyldelse og søvnbevarelse. Den psykiske instans, der
manifest Det blev overdraget Karl Marx og Friedrich Engels at skrive forbundets programskrift, som under titlen Manifest der Kommunistischen Partei (1848, da. Det Kommunistiske Manifest, 1898) blev udgivet i London, lige før Februarrevolutionen brød ud i Paris. Dette berømte politiske
manifeste og latente funktioner. Manifeste funktioner er de funktioner, som aktørerne selv er bevidste om og eventuelt har været med at planlægge, mens de latente er dem, som ingen er opmærksomme på. Det er klart, at der også findes latente
Manifestes surréalistes (dansk titel: De surrealistiske manifester, 1972), hvori han definerer surrealismen som: "Ren psykisk automatisme, hvorved man sætter sig for mundtligt, skriftligt eller på enhver anden måde at udtrykke tankens virkelige funktion, tankens diktat, uden nogen kontrol fra fornuftens
Manifest og ordfortælling "Mit sprog er et ønske om sprog", lyder det som et manifest hos Tarkos, der ikke så sig selv som digter, men som "sprog-fabrikant". Den risiko, der er forbundet med ikke at skrive om noget, undgår