marin sne
Marin sne, organisk stof, der synker mod havbunden som store partikler, se hav (havøkologi).
Marin sne, organisk stof, der synker mod havbunden som store partikler, se hav (havøkologi).
Marin sne og bundens omsætning Det organiske stof, der forlader den fotiske zone og synker mod bunden, består af levende og døde algeceller og andet organisk stof, der ofte kitter sig sammen til store aggregater, såkaldt marin sne. De store
marin sne (phytodetritus) og formerer sig lynhurtigt, så snart der er føde til stede. Foraminiferer er også den dominerende organismegruppe i de centrale oceaner, i de såkaldte marine ørkener, hvor føden er meget sparsom, samt i de arktiske områder, hvor
marin sne"), ekskrementkugler, planktondyr og planteplankton. Betydningen af opløst organisk stof (DOM) fra bl.a. bakterier og forrådnelse er stadig uvis. Langt de fleste dybhavsdyr lever af detritus, der stammer fra ovennævnte fødetilskud; nogle kan udnytte bakterier. De stationære planktonædere samt
sne. Man skelner mellem marine økosystemer i havis og limniske/terrestriske økosystemer på sne, gletsjere og på og i indlandsis. Isbiota i havis Allerede i 1906 beskrev Fridtjof Nansen mikroorganismer fra havisens smeltevandsdamme og små krebsdyr (amfipoder) fra undersiden af flerårig
er en fællesbetegnelse for flere vidt forskellige grupper af organismer. De fleste alger kan udføre fotosyntese. I størrelse varierer de fra mikroskopiske, encellede former til meterlange, flercellede tangplanter. Der kendes måske mere end 70.000 arter. Alger findes stort set overalt
Grækenland omfatter den sydlige del af Balkanhalvøen. Efter kommunalreformen fra 1996 er landet opdelt i 13 regioner, 51 amter og 1033 kommuner. Athen er hovedstad og har et indbyggertal på ca. 3,7 mio. (Attika-regionen) svarende til 1/3 af
(Naturen i Danmark)
marin sne på grund af deres hvidlige, fnugagtige karakter (figur 15-9). Bakterierne i vandet menes at udskille de slimstoffer, der gør partiklerne klæbrige, så de forbliver sammen ved sammenstødene. Også intakte algeceller danner nu og da såkaldte fyto-aggregater
(Naturen i Danmark)
marin sne“, som synker hurtigt til bunds. Det har også været vist, at udvæksterne nedsætter den mængde, protozoer og dyreplankton æder. Udvækster gør nemlig algerne større og mere uhåndterbare. Boks Figur 4-5. Kiselalger forekommer hele året, men er hyppigst
(Naturen i Danmark)
marin sne“. Såvel kvaliteten som mængden af sedimenteret stof mindskes med øget vanddybde, idet en stadig større andel af materialet vil nå at blive omsat i vandsøjlen af mikroorganismer, der koloniserer de nedsynkende aggregater. I de åbne oceaner når mindre