markfirben
Markfirbenet er et kraftigt bygget firben fra Nord-, Øst- og Mellemeuropa. Det findes lokalt i det meste af Danmark, men mangler bl.a. på Læsø, i dele af Jylland og store dele af Lolland-Falster. Det er et ret kortbenet, kraftigt
Markfirbenet er et kraftigt bygget firben fra Nord-, Øst- og Mellemeuropa. Det findes lokalt i det meste af Danmark, men mangler bl.a. på Læsø, i dele af Jylland og store dele af Lolland-Falster. Det er et ret kortbenet, kraftigt
(Naturen i Danmark)
Markfirbenet (se figur 3-15) er vidt udbredt i Danmark; det er dog forsvundet fra mange egne, og muligvis helt forsvundet fra Lolland og Falster. Det, der begrænser markfirbenets forekomst, er først og fremmest adgangen til egnede æglægningssteder. Der skal
markfirben ( Lacerta agilis ), tegnet af Ib Andersen, afbildet. Efter Danmarks indirekte nej til euroen i 1992 og 1993 blev Serie 1997 indført for at imødegå amatørfalskmøntnere med adgang til scannere og farveprintere. For at lette hæveautomaternes håndtering af pengesedler fik
markfirben (Lacerta agilis); familiens største art er det op til 75 cm lange perlefirben (Timon lepidus). Kamæleonerne (Chamaeleonidae) omfatter ca. 222 arter af stærkt specialiserede øgler, især udbredt i Afrika og på Madagaskar. De har udviklet tungen til et særligt
(Trap Danmark)
markfirben. Samtidig har man også sat fokus på invasive arter som rynket rose og kæmpebjørneklo og har iværksat bekæmpelse af disse. Der findes flere steder tørre overdrev i kommunen, ikke mindst på Køge Ås. Her arbejder man på at pleje
(Trap Danmark)
markfirben trives på overdrevene, der også er voksested for en række sjældne plantearter. En væsentlig del af Danmarks truede bestand af kirkeugler yngler enkelte steder i kommunen, og langs nogle af de store åer er bæveren kommet tilbage. Den 3-5 km
(Naturen i Danmark)
markfirben i samme område i Mols Bjerge. Tallene angiver procent af det samlede antal byttedyr for hver art. Fra Kjærgaard Jensen, 1980. Fødeemne 39 almindelige firben 27 markfirben Snegle med hus 1,5 2,0 Edderkopper 37,1 9,5 Mejere
(Naturen i Danmark)
markfirben. De findes typisk på steder, hvor de hurtigt kan skifte fra åben solbadning til skjul og skygge, f.eks. langs stendiger, skovveje eller lysninger. Snog og markfirben lægger æg, mens de tre andre arter er såkaldt levendefødende. De beholder æggene
(Trap Danmark)
Markfirben, skovfirben og hugorm er også forholdsvis almindelige på heden, mens grøn frø yngler i småsøerne. Derimod er der kun iagttaget omkring 50 forskellige fuglearter i området, om end ynglefuglene tæller flere bemærkelsesværdige arter, heriblandt havørn og sortspætte. I øst
(Trap Danmark)
markfirben, stålorm og snog. Især er der en god og sund bestand af løvfrøer, efter at man midt i 1990’erne udsatte omkring 3.000 løvfrøhaletudser. Løvfrøen forsvandt fra Vestsjælland omkring 1960, men nu kvækker den igen på Slagelseegnen. Løvfrøen kendes