marmorere
Marmorere, (efter lat. marmorare overtrække med marmor), give marmoragtig, året overflade.
Marmorere, (efter lat. marmorare overtrække med marmor), give marmoragtig, året overflade.
marmoreret. Også himlen over døbefonten er en del af barokinventaret. Den er rigt udsmykket med blåmalede, udskårne ranker, og er for en stor del marmoreret. Endelig kan nævnes våbenskjoldene på kirkens bænke, præstestolen og degnestolen i koret, og pulpituret (balkonen
marmoreret, dvs. malet så det ligner marmor. Bag alteret, i korets hjørner, står to lukkede stole, ligeledes fra 1759-1760. De er indrettet som siddepladser til præsten og degnen, og er som alterbordsforsiden marmorerede. Prædikestolen er fra 1611, men fra
marmorerede sidevinger og trekantede gavle i toppen er tilføjelser fra første halvdel af 1700-tallet. Inventar fra 1600-tallet Forrest på alterbordet ses et alterbordspanel, som er fra omkring år 1600 og i renæssancestil. Panelet er udsmykket med rombeformede felter
marmorerede søjler og forgyldte detaljer. Spiret Over murene rejser sig det karakteristisk stejle tag, og over den sydvestlige gavl ses kirkens høje tårn. Det fik først sit elegante spir i 1749-1752, hvor det blev opført af den store barokarkitekt
marmorerede detaljer. Kalkmalerier Korbuen blev i slutningen af 1200-tallet dekoreret med kalkmalerier i form af et bånd som løber i midten med røde, gule og hvide farver, som afbrydes af syv cirkelmedaljoner – med skiftevis et kronet hoved og en
marmoreret i grønt hos begge køn. Vingefanget er 31-50 mm. Larven er blågrøn med lyse, hvidlige sider, som danner en skarp kant til undersiden. Den lever bl.a. på engkarse og løgkarse. Aurora er almindelig i det meste af Danmark
marmoreret, og gruppen er hvidmalet. Kirkens bænke med døre er anskaffet i årene 1848-1849. Gravminder I sakristiet er der et epitafium, dvs. mindesmærke, med en gavltrekant af marmor over en sort marmortavle. Det har forgyldt indskrift over Eggert Christopher
marmoreret bogbinderpapir. Fremstillingen sker ved, at et stykke alungrunderet papir lægges i en bakke med et afkog af rødalger, carrageenan, på hvilket specielle vandfarver bringes til at danne mønstre ved tilsætning af oksegalde, sæbe m.v. og evt. ved at trække
marmoreret papir. Fra begyndelsen af 1800-tallet med et kartonomslag påtrykt titelbladsoplysninger (såkaldt hollandering) og siden ca. 1890'erne specielt i de nordiske lande oftest med et kunstnerisk udsmykket løsomslag. I Danmark var omslagshæftede bøger indtil 1980'erne normalt uopskårne