maskinsats
Maskinsats, se bogtryk.
Maskinsats, se bogtryk.
Maskinsats Et vendepunkt for bogtrykkerierne blev udbredelsen efter ca. 1900 overalt i den vestlige verden af sætte- og støbemaskiner til fremstilling af såkaldt maskinsats til afløsning af den tidsrøvende håndsætning. Amerikaneren William Church (ca. 1778-1863) opfandt i 1822 to
maskinsats i konkurrence med håndsats. Et stadigt skrifthistorisk hovedværk er Updikes Printing types. Their History, Forms and Use (1922); stærkt udvidet og redigeret i 2. udgave (1937), der optrykkes med jævne mellemrum og også er tilgængeligt online på internettet. Læs
maskinsats, bl.a. antikva-skriften Perpetua (1925-29), grotesk-skriften Gill Sans (1929), baseret på Johnstons skrift til London Underground, Underground Alphabet (1916), samt Joanna (1931). Eric Gill tilrettelagde flere bøger og illustrerede dem med træsnit. Han skrev bl.a. An Essay
maskinsats, hvor bogstavernes designareal (keglehøjden) skal være ens. Garamond Antikva bruges traditionelt til humanistisk litteratur i mindre bogformater. Læs mere i Den Store Danske Claude Garamond skrift, typografisk typografi bogfremstilling – boghistorie Litteratur Reimer, Eli: Skriften vort vigtigste værktøj. Red. og
maskinsats i bly over barytaftryk til offsetpressen. Med hastigheder på op til 65.000 bogstaver i timen på en fotosætter kunne intet blysætteri følge med længere, og i slutningen af 1960'erne begyndte den generelle overgang fra bogtryk til offset af
maskinsats og som fotosats blev Berthold Antikva meget populær i Danmark. Specielt Bianco Lunos Bogtrykkeri benyttede den flittigt i 1940'erne og 1950'erne. Og som digital version blev skriften udbredt til de fleste trykkerier og havde i 1990'erne
(Historien om børnelitteratur)
maskinsats til fotosats, og cylinderpressen, som er kommet til Danmark i 1825 under navnet „hurtigpressen”, og som gør det muligt at trykke store oplag til en billigere pris, bruges efterhånden ved produktionen af så at sige alle bøger. Samtidig organiserer