massetal
Massetallet er antallet af nukleoner, dvs. protoner og neutroner, i en atomkerne. Massetallet er med god tilnærmelse lig med atomets nøjagtige masse udtrykt i atommasseenheder. Læs mere i Den Store Danske atomkerne
Massetallet er antallet af nukleoner, dvs. protoner og neutroner, i en atomkerne. Massetallet er med god tilnærmelse lig med atomets nøjagtige masse udtrykt i atommasseenheder. Læs mere i Den Store Danske atomkerne
massetal, mens I er halvtalligt (1/2, 3/2, 5/2,...) for kerner med et ulige massetal. Denne vekslen mellem heltallige og halvtallige værdier af det totale impulsmoment er en konsekvens af, at de enkelte nukleoner er spin 1/2-partikler. Pariteten udtrykker, at kernen
massetal A for atomkernen. I dag ved vi, at massetallet A = Z+N er summen af antallet af protoner, Z og antallet af neutroner, N. Neutronen har en masse, der kun er lidt større end protonens masse. Atomkernens masse er
massetal fra 12 og opefter sket i stjernerne ved kernereaktioner, som kendes fra laboratorieforsøg. På grundlag af kernefysiske data er det muligt i store træk at reproducere den målte fordeling af grundstoffer i Solsystemet. Elementarpartikelfysik Højenergifysikkens eksperimenter har påvist en
bindingsenergier angives som funktion af atomernes massetal. Bethe var en af initiativtagerne til stormagtsaftalen i 1963 om delvist forbud mod atombombe-prøvesprængninger. Han skrev flere fremragende lærebøger i fysik. Læs mere i Den Store Danske atombombe Manhattanprojektet fusion CNO-cyklus
Isobare atomkerner, atomkerner med samme massetal, men forskellige proton- og neutrontal. Ved betahenfald omdannes en radioaktiv moderkerne til en isobar datterkerne.
massetal og energier. RHIC acceleratoren forsynes af en kæde af mindre maskiner der gradvis forøger partiklernes energi. Tunge ioner, for eksempel af guld, bliver produceret i en elektron beam ionkilde, EBIS, og opnår typisk en energi på 2MeV pr. nukleon
er inden for kernefysik to forskellige atomkerner med samme massetal, hvor den ene har lige så mange protoner, som den anden har neutroner. Læs mere i Den Store Danske kernefysik
dvs. område karakteriseret ved bestemte livsformer, og isotop, af gr. iso 'lige' om en af flere varianter af et grundstof med samme atomnummer (og dermed samme "sted" i det periodiske system), men forskellige massetal. Forleddet findes fx i toponym 'stednavn'.
i 1933, fik han tildelt nobelprisen i kemi i 1949. William Francis Giauque opdagede i 1929, at atmosfæren indeholder små mængder af to tunge oxygenisotoper med massetal 17 og 18, hvoraf den sidste viste sig vigtig i studiet af oxygens kemi.