massetiltrækning
Massetiltrækning, se gravitation.
Massetiltrækning, se gravitation.
massetiltrækningen. Månen "falder" hele tiden rundt om Jorden og holdes lige netop på plads i sin bane af massetiltrækningen fra Jorden. Keplers love for planetbevægelserne viser sig at være direkte konsekvenser af den tilsvarende massetiltrækning fra Solen. Newtons tyngdelov er
massetiltrækning. Særlige grene behandler bl.a. ligevægtsfigurer for stjernesystemer og optimering af baner for rumsonder, hvor tætte passager af store planeter udnyttes til at slynge sonderne længere ud i Solsystemet. Grundlaget for celest mekanik Grundlaget for celest mekanik er Newtons mekanik
massetiltrækning, og det punkt, der er længst væk, den mindste. Variationen er i alt ca. ±3 %. I ethvert punkt på jordoverfladen vil der derfor være en lille forskel mellem centrifugalkraften og massetiltrækningen. Denne forskel skaber tidevandet. I punkterne på den
massetiltrækningen i et gravitationsfelt, mens den træge masse måles ved den acceleration, legemet får, når det påvirkes af en kraft. Siden Galileis tid er ligheden mellem den træge og tunge masse påvist med stadig øget nøjagtighed i talrige forsøg. R
luftmodstanden. I Solsystemet skyldes himmellegemernes bevægelse Solens massetiltrækning, som aftager med kvadratet på afstanden. Banekurven bliver da et keglesnit. For mere end to tiltrækkende legemer bliver banerne komplicerede. Studiet af banekurver har været afgørende for udviklingen af den mekaniske fysik.
massetiltrækningen samt elektronernes bevægelse om atomkernen som følge af den elektriske tiltrækning. En centralkraft har intet moment om kraftcentret, hvilket giver en plan bane og et konstant impulsmoment. Hvis kraften aftager med 2. potens af afstanden, bliver banekurven et keglesnit
er Einsteins teori fra 1915 om gravitation (massetiltrækning), se relativitetsteori.
Gravitationskraft, (se gravitation), tyngdekraft; tiltrækningskraft; massetiltrækning.
massetiltrækningslov) og kan udtrykkes således: Iij = G(Mia∙Mjb)/dijc, hvor Iij er interaktionen mellem byerne i og j, Mi og Mj et mål for byernes størrelse, dij deres indbyrdes afstand, og G en konstant. Eksponenterne a og b vælges