mater dolorosa
er en billedfremstilling, hvor Maria udtrykker sorg over sin døde søns skæbne. Læs mere i Den Store Danske Mariabilleder
er en billedfremstilling, hvor Maria udtrykker sorg over sin døde søns skæbne. Læs mere i Den Store Danske Mariabilleder
Mater dolorosa, (lat.), den lidende moder (Maria ved korsets fod).
mater dolorosa, den smertefulde mor med den døde søn på skødet. Hun vises også med en enhjørning eller omgivet af en mandorla. I altertavler kan hun stå i en rosenkrans med barnet, rosenkransmadonna, eller som kvinden fra Johannes' Åbenbaring 12,1-2 på
Mater Dolorosa samt yderligere tre helgener: Skt. Laurentius, Skt. Katharina og Skt. Dorothea. Malerierne er udført af det såkaldte Ejsingværksted, hvis arbejde er kendt fra en række kirker i området. Kirkens inventar Et af de mest berømte klenodier fra den
Stabat mater, (lat., efter begyndelsesordene Stabat mater dolorosa Den sørgende moder stod (ved korset)), en lovsang til Maria.
(Symbolleksikon)
Mater Dolorosa (den sorgtyngede moder, syv scener eller sorger, hvor Maria ses alene) og Pietà (Maria holdende den døde Jesus). En række planter, fx rosen, liljen, granatæblet, olivengrenen, og også stjernen eller stjernerne (Stella Maris) bliver hendes symboler. Der holdes
(Dansk litteraturs historie)
mater dolorosa“, tilskrevet Jacobo da Todi (1228-1306), er den mest kendte af disse drøvelser, der utallige gange er blevet sat i musik, og som altså også blev oversat til dansk i middelalderen. Den klassiske Ave Maria-bøn er her
(Dansk Biografisk Leksikon)
mater dolorosa og Adam Poulsens skønne chevalier ville have trukket folk til, hvis de blot ikke havde spillet i Nørregade. Skønt Betty Nansen i løbet af to sæsoner skabte fine præstationer som Josefine i Edvard Brandes' Overmagt og baronesse Alvilda
(Gyldendals Teaterleksikon)
mater dolorosa i Ibsens Gengangere 1925. Med opførelsen 1928 af Ernst Tollers dokumentariske drama Hopla, vi lever, der for alvor slog Ns navn fast som instruktør, anlagde teatret en mere politisk linje. Op til besættelsen, hvor de nationale og nordiske
(Dansk litteraturs historie)
mater dolorosa“ [moderen stod med smerte, dvs. Maria ved Jesu kors, jf. Johs. 19,25]. Rækkefølgen er ofte: Treenigheden, Jesu lidelse og død, Maria og Skt. Anna (Marias moder), og til sidst bønner til forskellige helgener og hjælpere. Endelig forekommer