maurisk
Maurisk, (se maurer), vedr. maurerne.
Maurisk, (se maurer), vedr. maurerne.
Maurisk kunst, betegnelse, der navnlig tidligere har været anvendt generelt om arabisk og islamisk kunst. Betegnelsen anvendes nu mest om islamisk kunst i Spanien og den vestlige del af Nordafrika. Alhambra i Granada fra 1200-1300-tallet ses ofte som
mauriske slot Alcázar, påbegyndt 1181 og ombygget i mudéjarstil i 1300-t. Den femskibede katedral Santa Maria de la Sede (påbegyndt 1402) i flamboyant gotisk stil med mauriske træk er en af verdens største gotiske kirkebygninger; den erstattede en maurisk
mauriske haver. Oprindeligt var Generalife forbundet med Alhambra med en overdækket gang, men denne findes ikke længere, og et flodleje adskiller nu de to. Sammen med den gamle mauriske bydel Albayzín, kom Alhambra og Generalife på UNESCOs verdensarvsliste i 1984. Albayzín
maurisk kongerige i det sydlige Spanien 1228-1492. Granada bestod oprindelig af provinserne Granada, Málaga, Almería og en del af Jaén. Kongeriget opstod, da Ibn Hud blev konge i 1228 og året efter erobrede de sidste områder fra almohaderne. Den
Málaga var bispesæde indtil 711 og derefter under maurisk herredømme frem til 1487. Den var en vigtig havneby for Granada, men gik stærkt tilbage efter et maurisk oprør i 1568. I 1810 blev Málaga besat af Napoleon 1.'s tropper.
maurisk bymur med blandt andet byporten Puerta del Sol fra 1200-1300-tallet omslutter bykernen, og to middelalderbroer, hvoraf Alcántarabroen går tilbage til romertiden, leder over Tajo. Bykernen inden for murene er med sine mauriske, jødiske og kristne bygningsmæssige vidnesbyrd
er en borg eller et palads opført af maurerne i Spanien og Portugal. Alcázar i Toledo, Segovia og Sevilla er eksempler på fornem maurisk arkitektur. Læs mere i Den Store Danske maurisk kunst
mauriske slot i Granada understregede forbindelsen mellem orientalisme og underholdning. Orienten opfattedes som en verden, hvor livet blev levet i luksus og sanseberuselse. Pashaen, sheiken og haremskvinden var skikkelser, som det moderne storbymenneske kunne identificere sig med eller drømme om
mauriske reaktioner gjorde de jødiske samfund til tungen på vægtskålen i striden mellem kristendom og islam og gav gode kår i endnu nogle århundreder. Men fra 1391 tog pogromagtige massakrer til. Jøderne stod ofte over for valget mellem tvangsdåb og