meiose
er den specielle celledeling, hvorved kromosomtallet i kønsceller (æg- og sædceller) halveres.
er den specielle celledeling, hvorved kromosomtallet i kønsceller (æg- og sædceller) halveres.
Meiose Ved meiose, reduktionsdeling, der omfatter to celledelinger, dannes i alt fire kønsceller ved deling af en diploid celle. Inden den første meiotiske deling er der, som ved mitosen, sket en replikation af DNA-molekylerne. Den diploide celles kromosomer er
meiose (reduktionsdeling) og derfor med det halve af moderplantens kromosomsæt i kimsækkens celler; uden meiose og derfor med fuldt kromosomsæt i kimsækkens celler; eller uden meiose ud fra en helt anden celle end den, der normalt danner grundlag for kimsækken
meiosen (reduktionsdelingen) sker. De fire nye, haploide kerner adskilles ved anlæggelse af tre vægge. Hos nøgen havrebrand, Ustilago avenae, kan der fra hvert af de fire rum i forbindelse med delinger af kernerne afsnøres haploide celler, sporidier. Disse kan efter
meiose, der giver mulighed for nye kombinationer af gener fra forældrenes arvemasser (genomer), en såkaldt rekombination. Befrugtningen består oftest af en fusion af to kønsceller, gameter, efterfulgt af en fusion af de to haploide kerner i kønscellerne. Herved opstår en
meiosen, dvs. fordeling til forskellige datterceller (se celledeling), og udspaltningen af gener som beskrevet af Mendel, ledte kort efter til kromosomteorien. Ifølge denne er generne placeret på kromosomerne. Teorien giver en materiel baggrund for generne, og dens bekræftelse har op
meiosen umiddelbart efter zygotedannelsen, så både den kønnede og ukønnede generation er haploid (se celledeling), men hos langt de fleste flercellede organismer, også planter, vokser zygoten op til et diploidt individ. Dyr Hos flercellede dyr er et generationsskifte mere sporadisk
se meiose) adskilles (segregerer) de to alleller, som en diploid organisme har på et givet locus (en fra moderen og en fra faderen). Dette princip er den klassiske genetiks grundlov og betegnes Mendels 1. lov. Se genetik og mendelsk nedarvning.
meiose (reduktionsdeling) i et antal fra otte (hos enkelte arter af Archidium) og op til flere mio. (hos Dawsonia); hos flertallet af arterne dannes 20.000-50.000 i hvert sporehus. Sporerne ligner på mange måder primitive pollen i deres opbygning. Mange
meiose). Støvsækkene frigiver oftest pollenkornene gennem længdespalter, der opstår mellem de to sække på hver knaphalvdel. Støvblade uden anlæg for støvknapper og dermed dannelse af mikrosporer er golde og benævnes staminodier. Frugtbladene danner inderst i blomsten et eller flere frugtanlæg