mekatronik
Mekatronik, (af engelsk mechatronics, sammentrækning af mechanics 'mekanik' og electronics 'elektronik'), teknisk disciplin, som kombinerer mekanisk teknologi med elektronik og computerteknologi. Båndoptagere, mobiltelefoner, fotografiapparater med automatik og computerstyrede maskiner som fotokopimaskiner, faxmaskiner, robotter og værktøjsmaskiner er eksempler på mekatroniske produkter