melanesisk
Melanesisk, (se Melanesien), vedr. Melanesien el. melanesiere.
Melanesisk, (se Melanesien), vedr. Melanesien el. melanesiere.
melanesisk dominerede militær førte til et militærkup. Regeringen blev afsat, og forfatningen suspenderet. Mange Fiji-indere forlod landet, og et civilt styre, der sikrer absolut melanesisk kontrol, blev indført. Den politiske rivalisering mellem Fijis to store etniske grupper, de melanesiske
melanesiske sprog er kønsbestemte eller sociale forskelle i sprogbrug. Ændringer i ordforråd pga. tabu spiller ligeledes en stor rolle. Verberne, hvoraf en undergruppe betydningsmæssigt svarer til adjektiver i vestlige sprog, har i nogle melanesiske sprog både præfikser og suffikser til
melanesiske sprog, der tales i den sydvestlige del af Oceanien, inddeles i et stort antal undergrupper; flere af sprogene er endnu ubeskrevne. Melanesisk betegnede tidligere alene de austronesiske sprog i området, men benyttes nu også med udvidet betydning om både
Tok pisin er et engelskbaseret pidginsprog, der er et af de officielle sprog i Papua Ny Guinea, hvor det tales af over 2 millioner. Tok pisin er i de større byer på vej til at blive kreoliseret. Læs mere i
melanesiske sprog og har adskillige typisk melanesiske fonemer, bl.a. l og den stemte velære hæmmelyd [ɣ], der skrives gh. Ordforrådet er desuden præget af melanesiske låneord, fx pengea 'folk, mennesker'. I 1930'erne lærte Bellonas befolkning af missionærer at skrive
melanesiske område synes at have udviklet. Austroneserne bredte sig til de fleste melanesiske øer, og der var kulturel kontakt med de papuanske folk, bl.a. gennem indgiftning. Austronesiske kystbopladser i det melanesiske område, særlig kendetegnet ved karakteristiske lapita-lerkar og evnen
melanesiske sprog. Det mest kendte af dem er mota (450) på øen Mota i det nordlige Vanuatu, som i perioden 1850-1950 blev brugt som kirkesprog og kontaktsprog af den melanesiske mission i Vanuatu og Salomonøerne. Kiribati tales af ca
melanesisk folk, og indere, der er efterkommere af de plantagearbejdere, som af englænderne blev importeret til sukker- og kokosplantagerne fra slutningen af 1800-t. og fremover. Tilsammen udgør de 95% af befolkningen; resten er især kinesere og forskellige polynesiske grupper
melanesiske øer ofte store, bjergrige og af vulkansk oprindelse. Geologisk set ligger øbuen på randen af Stillehavspladen, hvor denne synker ind under Den Indoaustralske Plade mod SV. Området er et af de mest vulkan- og jordskælvsaktive i verden. Melanesien ligger