melodisk
Melodisk, d.s.s. melodiøs; vedr. melodien.
Melodisk, d.s.s. melodiøs; vedr. melodien.
melodisk og klangligt, kommer fra blues og andre afrikansk-amerikanske musikformer. Et vigtigt element i jazzmusik er interaktion mellem musikerne og improvisation. Genrebetegnelsen jazz dækker over en lang række undergenrer, der spænder bredt stilmæssigt. Jazz har også altid påvirket og
melodiske variationer, ikke blot en udsmykning, men selve indholdet. De rytmiske mønstre kan være uhyre komplicerede. Desuden anvendes toneintervaller, som er mindre end vores mindste interval (halvtonetrinnet); oktaven deles således i 24 i stedet for de 12 intervaller, vi kender
melodiske tradition; og blues, som oprindelig var en afroamerikansk melankolsk folkesangsform, men som fik kolossal betydning for den senere elektriske rhythm'n'blues og rock and roll. Med rod i disse genrer opstod omkring 1960 den europæiske beatmusik (med Beatles
melodisk flerstemmighed er kendetegnende for musikken syd for Sahara. Flerstemmigheden opnås enten gennem en spørgsmål-svar opbygning, gennem sang i terts-, kvart- eller kvintintervaller eller gennem tilføjelse af en modstemme til fast tilbagevendende rytmiske og melodiske figurer (ostinater). Omvendt er
Melodisk bygges på bluesskalaen, som enkelt udtrykt er en durskala med tilføjelse af "blå toner" (blue notes), dvs. lille terts og lille septim. I blues regnes også formindsket kvint gerne som blå tone. Hvor der benyttes tekst, falder den ofte
melodiske fantasi og rigt nuancerede harmonik formåede han at tilføre sangen en hidtil ukendt dybde og udtryksfuldhed, således at han fremstår som skaberen af en helt ny genre, den tyske romantiske lied. Franz Schubert voksede op i et musikalsk miljø
melodiske fraser. Melodierne er overvejende syllabiske og opbygget som kæder af korte melodiske formler. Disse formler kan kobles sammen ret frit, men afsluttes som regel af en særlig slutformel. Toneomfanget er ret snævert, ofte en sekst, og større spring forekommer
melodiske forløb. Først fra 800-tallet blev neumerne skrevet på linjer, hvormed tegnene kunne angive mere præcise tonehøjder. Det gregorianske repertoire blev udviklet og forøget gennem adskillige århundreder. Som eksempel opstod melodien, der kaldes Credo III i Graduale Romanum (1908), først
melodiske som det rytmiske var præget af typer snarere end af individuel kunstnerisk udformning. På det melodiske område finder man fx i den gregorianske sang en udstrakt brug af faste melodiske vendinger, bl.a. inden for repertoiret af salmodiformler. På det