mendelsk nedarvning
er nedarvningen af selvstændige (diskrete) arveenheder, første gang beskrevet af Gregor Mendel. Læs mere i Den Store Danske gen genetik
er nedarvningen af selvstændige (diskrete) arveenheder, første gang beskrevet af Gregor Mendel. Læs mere i Den Store Danske gen genetik
mendelsk nedarvning. Den moderne syntese I perioden 1930-40 lykkedes det for Fisher, briten J.B.S. Haldane og amerikaneren Sewall Wright gennem en lang række teoretiske arbejder at vise, at naturlig selektion kunne virke på populationer selv under antagelse af mendelsk
se meiose) adskilles (segregerer) de to alleller, som en diploid organisme har på et givet locus (en fra moderen og en fra faderen). Dette princip er den klassiske genetiks grundlov og betegnes Mendels 1. lov. Se genetik og mendelsk nedarvning.
mendelsk nedarvning. Flere opstår som mutationer. Nogle er til stede ved fødslen, andre viser sig senere i livet. Defekten medfører abnormiteter i hudens struktur og funktion. Ved fiskeskælssygdom findes tør, krakeleret hud. Andre arvelige hudsygdomme kan skyldes defekter i fx
nedarvning bliver dermed ensbetydende med nedarvning alene gennem moderen. Denne maternelle nedarvning betegnes matroklin og resulterer i helt andre nedarvningsmønstre end i den klassiske mendelske genetik. En række sygdomme hos mennesket skyldes mutationer i mtDNA og nedarves derfor matroklint. De
men i kraft af sin fejlagtige opfattelse af nedarvningens natur ville have kunnet drage stor nytte af Mendels pionerindsats. Først i 1930'erne og 1940'erne opstod en syntese af den mendelske genetik og Darwins selektionsprocesser i neodarwinismen, se darwinisme.
mendelske love i begyndelsen af 1900-t. førte snart til almen accept af evolutionsteorien, og forskningen blomstrede op sammen med den øgede forståelse af den fysiske nedarvning. I slutningen af 1930'erne og begyndelsen af 1940'erne formuleredes den moderne
mendelske arvelove (se gen og Gregor Mendel) var det Morgan, der underbyggede dem og beskrev deres baggrund ud fra krydsningsforsøg med bananfluer. Han fremsatte i 1911 kromosomteorien for genetisk nedarvning: At gener sidder som perler på en snor på kromosomerne
nedarvning er en fysiologisk proces, hvor generne assimilerer tilpasninger til de ydre betingelser, hvorunder en organisme vokser op (se mitjurinisme). Denne særlige form for lamarckisme fremførte han aggressivt, bl.a. ved at kalde den mendelske genetik borgerlig og beskylde dens udøvere
nedarvning været på et stadigt, men langsomt tilbagetog. Helt op i 1900-tallet har fremtrædende forskere troet på en lamarckistisk arvegang, fx den østrigske biolog Paul Kammerer (1880-1926), hvis skæbne er beskrevet af Arthur Koestler i The Case of the Midwife Toad (1971, da. Den manipulerede frø, 1972). Endelig