merkantilistisk
Merkantilistisk, (se merkantil), vedr. merkantilisme.
Merkantilistisk, (se merkantil), vedr. merkantilisme.
merkantilistiske politik var et væsentligt element i statsmændenes bestræbelser på at rejse og befæste de nationalstater, der afløste middelalderens stændersamfund. Disse statsdannelser indebar øgede offentlige udgifter til bl.a. administration, militær og hof. Det gik ud over, hvad krongods og domæneindtægter
merkantilistiske politik, som var blevet ført siden 1600-tallet, og som indebar, at staten søgte at fremme byerhvervene, især industrien, ved dannelse af offentlige monopoler og ved indgreb i udenrigshandelen. En sådan politik var efter fysiokraternes mening både i strid
merkantilistisk tankegang (se merkantilisme) havde til formål at styrke Frankrigs økonomiske og militære magtposition. Hans form for praktisk gennemførelse af de merkantilistiske idéer, der blev efterlignet i andre lande, har fået betegnelsen colbertisme. På det finansielle område indførte Colbert et
merkantilistisk økonomisk politik skabte Frederik Vilhelm 1. grundlaget for militariseringen af stat og samfund i Preussen. Hæren forøgedes under ham fra 40.000 til 80.000 mand. Under sønnen Frederik 2. den Store blev Preussen en europæisk stormagt ved at erobre Schlesien
merkantilistiske indgreb (se merkantilisme) i udenrigshandelen stå for skud. Ved disse indgreb skabtes gerne privilegier og monopoler for enkelte personer eller virksomheder, som næppe ville kunne accepteres ved en upartisk bedømmelse. Tilsvarende kritiseredes håndværkets lavs- og lærlingesystem, der begrænsede adgangen
merkantilistisk politik klart frem. Medlemmerne skulle i givne antal repræsentere en bestemt række af fag, de fik løn af staten og var opdelt i et stramt hierarki, ledet af en kongevalgt præsident. Den oprindelige religiøse tolerance forsvandt med ophævelsen af
merkantilistiske politik. Bygningen blev oprindeligt anlagt på en dæmning med broforbindelse mellem København og Christianshavn og funderet med egetræspæle. Der var derfor havnebassin til begge sider af handelsbygningen. Spiret, udformet som fire dragehaler, der snor sig om hinanden, blev rejst
merkantilistiske tankegang. Det var en styring vha. støtteordninger, privilegier og monopoler, som først gradvis blev afviklet i slutningen af 1700-tallet, da virksomhederne med tiden var blevet levedygtige, og en liberalistisk politik viste sig mere hensigtsmæssig. Landbruget Landbruget undergik i
merkantilistisk ånd forsøgte at igangsætte lidt industri i hovedstadsområdet og bjergværksdrift i Norge. Hans initiativer løb dog alle ud i sandet, og først i slutningen af 1600-tallet kom der i ly af krigskonjunkturerne vækst i international handelsvirksomhed. Egentlig ikke