merovingisk
Merovingisk betyder ‘som vedrører merovingerne’.
Merovingisk betyder ‘som vedrører merovingerne’.
merovingiske konger magtfulde. De herskede selv over deres landområder, kun bistået af rådgivere fra adelen og gejstligheden. Disse overtog dog i løbet af 600-t. reelt magten, og merovingerne blev reduceret til skyggekonger, der udelukkende havde ceremonielle funktioner. Den virkelige
merovingiske dronning Balthilde et kloster over det sted, hvor man mente, at Sankt Denis' grav lå. En senere tradition fortæller, at klostret blev grundlagt af den frankiske kong Dagobert 1. i ca. 630. Ifølge legenden led Denis, Paris' første biskop
ca. 680, merovingisk dronning, ca. 648 gift med Chlodovech 2. Balthilde var slavinde af angelsaksisk herkomst. Hun regerede som formynder for sønnen Chlotar 3. (657-665) og havde betydelig politisk indflydelse. Balthilde var klostergrundlægger, og hun blev senere æret som helgeninde.
merovingiske og senere de karolingiske konger som et af de frankiske delriger. Ved forliget i Verdun i 843 opdeltes Burgund, således at området vest for Saône indgik i det vestfrankiske rige som hertugdømmet Burgund. Resten af Burgund kom til at
merovingiske dronning Balthilde 657-61 og havde sin blomstringstid i karolingertiden (800-t.). Det fik central betydning for hedningemissionen, bl.a. gennem grundlæggelsen i 822 af klostret Corvey i Sachsen. Ansgar var først munk i Corbie, siden i Corvey. Klostret, der
merovingisk kunst og karolingisk kunst. I 1000-tallet opstod den romanske kunst, der ligesom den gotiske især var knyttet til kirken. Læs mere om fransk billedkunst. Arkitektur Den franske bygningskunst har bidrag fra mange strømninger, og gennem tiden har arkitekturen
merovingisk kunst og karolingisk kunst. Romansk kunst I 1000-tallet opstod den romanske kunst, der ligesom den gotiske især var knyttet til kirken. Skulp turen var bundet til arkitekturen, og hovedvægten lå på kirkernes vestfacader, der ofte var udsmykket med
merovingiske konge og overtog selv embedet. I Karl den Stores regeringstid 768-814 oplevede Frankerriget kulminationen. Karl gennemførte på langt sigt en reorganisering af administrationen, således at den blev baseret på et stærkt centralstyre, der i princippet skulle regulere alle
merovingiske møntvæsen i 500- og 600-tallet var triens, oprindelig en tredjedel af en romersk guldsolidus, som imidlertid gradvis ændredes til en sølvmønt. Som følge af de karolingiske møntreformer, hvoraf den vigtigste var Karl den Stores fra ca. 794, blev