mesoderm
er det midterste cellelag i en trelaget kimskive. Hos hvirveldyr giver det ophav til bl.a. knogler, muskler, bindevæv og hjerte-kar-systemet. Læs mere i Den Store Danske fosterudvikling
er det midterste cellelag i en trelaget kimskive. Hos hvirveldyr giver det ophav til bl.a. knogler, muskler, bindevæv og hjerte-kar-systemet. Læs mere i Den Store Danske fosterudvikling
mesodermen. Mesodermen Hos højerestående dyr foregår en række formdannende processer i mesodermen, som leder til en opbygning af legemet i segmenter; det samme grundmotiv gentages på langs af fosteret. Denne metamere bygningsplan er imidlertid underlagt atter andre formdannende processer, og
mesoderm, udvikler sig til bestemte organsystemer. Hud og sanseorganer udvikles fra ektoderm, tarmsystemet fra endoderm, og de øvrige organer såsom muskler og bindevæv af mesoderm. Tarmsystemet består af en mundåbning og en tarmsæk, gat mangler. Fladorme er som regel tvekønnede
beliggende i det embryonale cellelag mesodermen. Cølom er hos det fuldtudviklede pattedyr opdelt i de to lungesække, hjertesækken og bughulen. Cølomata er betegnelsen for den dyregruppe, hvis medlemmer har et cølom: bl.a. ledorme, leddyr, bløddyr, pighuder og chordater. Se fosterudvikling.
mesoderm, som danner størsteparten af muskulaturen og mange af de øvrige indre organer. Bortset fra ribbegopler, hvis placering er omstridt, er gruppen yderligere karakteriseret ved bilateral symmetri med forende og bagende samt højre og venstre side, og der findes næsten
mesodermen. Selvom der er mange fælles træk ved forskellige epithelvæv, er udformningen dog præget af det enkelte vævs funktion og placering i legemet. Luftvejsepithelets cilier og tarmepithelets mikrovilli er funktionelle specialiseringer; det samme gælder proteinproducerende kirtelcellers meget veludviklede Golgi-apparat
mesodermen (se fosterudvikling). Ved videre deling af de pluripotente stamceller udvikles gennem en eller flere generationer forskellige typer af unipotente stamceller, en for hver af de forskellige celletyper i blodet. Ved deling af en stamcelle vil den ene søstercelle typisk
Kimblad, cellelag (ektoderm, mesoderm og entoderm) i det tidlige dyriske fosteranlæg, kimskiven, der er ophav til alle den færdigudviklede organismes væv, se fosterudvikling.
i den færdigudviklede organisme, fx binde- og støttevæv og blodkar. Mesenchym udvikles helt overvejende fra det mellemste kimblad i fosteret, mesodermen (se fosterudvikling). Hos dyriske svampe findes under overfladens dækceller mesenchym i form af en geléagtig substans med spredte celler.
broderen Oskar Hertwig den såkaldte kimbladsteori, efter hvilken samtlige organer hos de mere kompliceret byggede dyr dannes ud fra kun tre basale kimlag, endoderm, mesoderm og ektoderm, som uddifferentieres tidligt i fosterudviklingen. Læs mere i Den Store Danske embryologi fosterudvikling