messenger-RNA
Messenger-RNA, se RNA.
Messenger-RNA, se RNA.
RNA-typer De klassiske hovedtyper af modent RNA i cellen er: 1) ribosomalt RNA, rRNA, der spiller en væsentlig rolle i ribosomerne under proteinsyntesen (udgør ca. 80%); 2) andre stabile RNA-molekyler, fx transfer-RNA, tRNA (’transportør-RNA’), der leverer aminosyrer til ribosomet (ca. 5%); 3) relativt kortlivet messenger
RNA, påvisning af messenger-RNA i cytoplasmaet og hos mennesker navnlig til påvisning af kromosomabnormiteter. Metoden er enkel og hurtig, og der kræves kun meget små prøvemængder. Den kan derfor anvendes til fx den form for prænatal diagnostik, der udføres
RNA-molekyle. Et eller flere kontrolproteiner binder til promotor-området, og under bestemte bindingsforhold vil RNA-polymerase påbegynde transkriptionen af messenger-RNA. En induktion giver en øget produktion af mRNA, en repression en nedsat produktion af mRNA. Attenuation Hos bakterier
RNA, se RNA). Rækkefølgen af aminosyrer bestemmes af mRNA (messenger-RNA), der er en oversættelse af nukleotidsekvensen i DNA, den genetiske kode, og indeholder koderne (codon) for aminosyrerne samt start- og stopkoder. Ribosomer har bindingssteder for mRNA og tRNA med
af DNA til RNA bortskæres RNAets introns, og de resterende dele, exons, sættes sammen til det færdige messenger-RNA ved en proces kaldet RNA-splejsning. I mennesket og højerestående dyr udgør exonsekvenserne ofte mindre end 10 % af genets totale længde.
RNA bringes i kontakt med chippens DNA-sekvenser, og det RNA, der bindes til chippens DNA, påvises ved laserscanning af mikrochippen, hvor det lyser op. Styrken af de enkelte hybridiseringssignaler er et udtryk for mængden af de forskellige messenger-RNA
messenger-RNA) syntesen af et protein med en bestemt rækkefølge af aminosyrer. Komponenter, der omfatter livet Liv kan også indkredses ved en beskrivelse af de komponenter, der omfatter livet, som vi kender det på Jorden: bl.a. organisme, celle, art, population
messenger-RNA (se RNA) og repressorgener (se gen). François Jacobs interesse for og indsigt i biologisk videnskabsteori afspejles af hans bog om evolutionens veje, Le Jeu des possibles (1981, da. Mulighedernes spil, 1985). Jacob, Lwoff og Monod modtog i 1965 nobelprisen
messenger-RNA (mRNA), som videregiver informationen i genernes DNA til ribosomerne, hvor proteinsyntesen foregår. I mRNA ligger informationerne som codons eller tripletkoder, som hver består af tre baser. Da hvert ribonukleotid i RNA kan indeholde en af fire forskellige baser