metalbinding
Metalbinding, se metal.
Metalbinding, se metal.
metalbindinger. Metalbindingen skyldes, at atomerne afgiver deres forholdvis løst bundne valenselektroner, normalt en eller to pr. atom, til krystallen som helhed. Disse elektroner kan bevæge sig frit gennem metallet, og de danner en negativt ladet elektronsky, som holder de positivt
metalbinding anvendes metalradius. I forbindelse med svagere vekselvirkninger mellem atomer i forskellige molekyler i kontakt med hinanden taler man om van der Waals radier, svarende til betegnelsen for disse intermolekylære kræfter. De atomradier, der i på denstoredanske.dk er angivet ved
Carbon-metalbindingen varierer fra ionisk, altså en egentlig carbanion som i fx calciumcarbid, CaC2, til covalent, som det sker i tetraethylbly, (C2H5)4Pb. Calciumcarbid anvendes til fremstilling af acetylen ved reaktion med vand, og tetraethylbly er et tilsætningsstof i benzin.