metalfolie
Metalfolie, se aluminiumfolie og bladguld.
Metalfolie, se aluminiumfolie og bladguld.
Folie, tynd plade, oftest af metal eller plast. Plastfolier fremstilles ved ekstrudering (folieblæsning) og kalandrering, mens metalfolier (bladmetaller) fremstilles ved valsning eller udhamring. Se også aluminiumfolie, bladguld, metalfolie og plastfolie.
metalfolie. Lasurer kan ændre farvemætningen, dens værdi, tone og teksturen af en overflade. Lasurer består af en stor mængde bindemiddel (lak, olie) i forhold til en meget lille mængde pigment eller farvestof. Lyset passerer gennem lasuren og reflekteres fra det
Blokkondensator, (da. blok (lån fra ty.) + fr.-lat. kondensator), inden for teknik en fast kondensator, hvori isolerende materiale adskiller ledere af metalfolie.
metalfolie, men det kan også være en gas eller en væske – udsende gammastråling, der kan være af energier i MeV- eller sågar GeV-området. Også her kaldes den udsendte stråling for bremsestråling, og hvis det passerede objekt er krystallinsk, kan
med sort lakfarve, hvori der ridses et mønster. Bag dette lægges en metalfolie, som reflekterer lyset i kontrast til de sorte partier. Den modsatte effekt kan også optræde. Teknikken blev oprindelig anvendt til rammer, senere også til skilte. Se hinterglasmaleri.
metalfolier. Han drog deraf i 1911 den slutning, at atomet må indeholde en lille kerne, hvori næsten al massen er koncentreret. Efter Niels Bohrs teori fra 1913 blev kernemodellen udbygget og almindelig anerkendt. Ernest Rutherford udviklede modeller for atomkernens struktur
i et metalfolie mellem to diamanter, der trykkes sammen mekanisk. Kortvarige høje tryk på mere end 1000 GPa kan skabes med en chokbølge, der sendes gennem materialet. Chokbølger kan frembringes enten med eksplosiver eller ved kortvarig belysning med energirigt laserlys.
metalfolie, hvilket isolerer lederen. Lederen vikles op med en elektrolyt mellem hvert lag. Dette giver meget stor kapacitans i forhold til størrelse af enheden. Denne type kapacitor er polariseret, dvs. at den kræver, at den ene tilledning altid er positiv
Kobberresinat, grøn kobberlak, grøn farve, som især i 1500- og 1600-t. blev brugt i maleriet som lasur oven på fx metalfolie. Farven blev fremstillet ved at opvarme nåletræsharpiks og -balsam med kobbersalte.