metan
Metan, CH4, er en farve- og lugtløs gas, som brænder med en blå flamme og har et kogepunkt på −162 °C. Forbindelsen er den simpleste alkan. Metan er hovedbestanddelen af biogas og naturgas og er en væsentlig komponent i kulgas
Metan, CH4, er en farve- og lugtløs gas, som brænder med en blå flamme og har et kogepunkt på −162 °C. Forbindelsen er den simpleste alkan. Metan er hovedbestanddelen af biogas og naturgas og er en væsentlig komponent i kulgas
metan opstår herefter efter en omdannelse af brint til metan. Kemisk formel for omdannelse til metan Rent kemisk har metan formlen CH4, og i processen – som betegnes metanogenese – sker der en omdannelse af kuldioxid (CO2) og brint (H2) til metan
metan svarer til 28 gram CO2 og at et gram udledt lattergas svarer til 298 gram CO2. Hvor kommer metan, lattergas og kuldioxid fra? De tre drivhusgasser metan, lattergas og metan udledes i forskellige faser af produktionen af hhv. oksekød
metan, der er produceret af mikroorganismer, som står for nedbrydningen af det plante-materiale, som planteæderne indtager. Se også beskrivelsen i artiklen: metan fra kvæg. Læs mere i Den Store Danske: metan fra kvæg luftforurening introduktion til gasser som luftforurening
metan (som kan omregnes til såkaldte CO2-ækvivalenter efter deres betydning for drivhuseffekten). I det tilfælde kan man også mere præcist tale om CO2e-afgifter, hvor e står for equivalent, engelsk for ”ækvivalent”. Sådanne afgifter gør det dyrere at udlede
metan. Metanbakterier lever under iltfrie forhold, og deres aktivitet resulterer ofte i dannelse af store mængder metan, fx i ferskvandssedimenter, rismarker, kovomme, termitmaver og biogasanlæg. Dannelsen skyldes alle steder aktivitet af metandannende bakterier, der tilhører gruppen Archaea. I havet dannes
metan (CH4), som i stratosfæren omdannes til kuldioxid og vanddamp, der ligeledes begge er klimagasser. Metan er den vigtigste kilde til vanddamp i stratosfæren. Opholdstid og effekt Selv om en gas hurtigt omdannes i atmosfæren og/eller hurtigt afsættes på jordoverfladen
metan (CH4), som er en ca. 25 gange stærkere klimagas end kuldioxid. Når metan nedbrydes i atmosfæren, dannes der kuldioxid og vanddamp, som igen har en klimaeffekt i atmosfæren. Et andet eksempel er sod fra dårlig forbrænding af fx fossile
metan og oxygen som brændstof. Metan er lidt usædvanligt i raketsammenhæng, primært fordi der er mere effektive brændstoffer. Grunden til, at man har valgt at bruge metan, er, at det kan produceres på Mars, så Starship vil i princippet blive
metan i marsatmosfæren, og TGO har instrumenter med til at spore kilderne til metanet. Den har også et optisk stereokamera til at finde egnede landingssteder for fremtidige landingsfartøjer. ExoMars 2018 I maj 2018 skal den anden rumsonde i ExoMars-programmet