metastabil
Metastabil, i fysikken og kemien om en tilstand af et stof eller en blanding af stoffer, der kan henfalde til en anden tilstand med lavere energi enten af sig selv eller ved en ydre påvirkning, fx opvarmning, bestråling eller tilsætning
Metastabil, i fysikken og kemien om en tilstand af et stof eller en blanding af stoffer, der kan henfalde til en anden tilstand med lavere energi enten af sig selv eller ved en ydre påvirkning, fx opvarmning, bestråling eller tilsætning
metastabil carbidfase, cementit, Fe3C, der danner diagrammets højre side. Diagrammets øvrige felter viser fasernes indbyrdes ligevægt. Fx findes der inden for GPS blandinger af α- og γ-krystaller, og inden for QPSKL blandinger af α og cementit. Placeringer i diagrammet
metastabil struktur, martensit, der kan tolkes som en forvreden ferrit med kulstof i overmættet opløsning. Den dislokationsrige struktur giver uskarpe røntgenbilleder. I mikroskopet fremstår martensitten med sønderhuggede, nåle- og pladeformede elementer. Selvom martensit er metastabil, kan den overleve længe ved
metastabile martensit i flere trin til fine, jævnt fordelte cementitpartikler i en grundmasse af ferrit. De industrielt vigtige værktøjsstål (fx hurtigstål) kræver to anløbninger, hvilket sikrer, at al martensit bliver fjernet. I området 200-350 °C kan man på en
en tidsforsinkelse, der kan være fra brøkdele af et sekund til mange måneder. Fosforescens er beslægtet med fluorescens, men i stedet for at henfalde spontant indfanges elektronerne i metastabile tilstande med lang levetid. Læs mere i Den Store Danske fluorescens
metastabile uligevægtsstruktur martensit. Den er rig på dislokationer og har stor hårdhed, men er også ganske skør. Normalt må man derfor umiddelbart efter bratkølingen udføre en anløbning, dvs. en varmebehandling, der gør stålet sejere og mere stabilt og dermed anvendeligt
metastabile klor- og hydroxylrige oxider (akaganeit, hibbingit), derpå stabile klorfrie jernoxider (goethit, magnetit) og yderst en skorpe af jord, imprægneret med jernoxider. Korrosionen har ofte nedbrudt genstanden uden at opløse den. De oprindelige strukturer (perlit, cementit etc.) er derfor bevaret
metastabile strukturændringer fremkaldt af en specifik varmebehandling. Forudsætningen for en modningshærdning er et ligevægtsdiagram, hvor den ene komponent, A, kan opløse betydelige mængder af den anden, B, ved høj temperatur, men kun lidt ved lav temperatur. Modningshærdningen udføres ved at
metastabile mineraler med klor (akaganeit og hibbingit), i den "døde", færdigomdannede rust findes især goethit, uden klor. Hvis genstanden graves op, vil angrebet intensiveres, og det stopper først, når klorionerne helt fjernes, hvilket kan være meget svært. De såkaldte cortenstål
metastabile martensit. Legeringselementerne fordeler sig mellem faserne. Helt ulegeret ren ferrit, som den kan træffes i frisket jern fra 1700-tallet, er blød, 70-75 HV. Ferrit legeres imidlertid let med fosfor, silicium og mangan, hvorved hårdheden stiger markant. Selv