middelsoldøgn
Middelsoldøgn, se døgn.
Middelsoldøgn, se døgn.
middelsoldøgn samt sandt og tilsyneladende stjernedøgn. Et sandt soldøgn er Jordens rotationstid i forhold til Solen. Længden af det sande soldøgn varierer i løbet af året, således at forskellen mellem det længste og korteste sande soldøgn er ca. 52 sekunder
middelsoldøgnet. Variationer i denne størrelse, der hovedsagelig skyldes nedbremsning af jordrotationen pga. tidevandet og ændringer i Jordens inertimoment med årstiderne, førte til en revideret tidsdefinition i 1956 baseret på Jordens rotation omkring Solen. Denne definition var imidlertid ikke særlig anvendelig
middelsoldøgnet (se også sand soltid). Pendulurenes nøjagtighed gjorde, at det blev nødvendigt at tage højde for forskellen (den såkaldte tidsjævning, som havde været kendt længe) mellem sand soltid og middelsoltid. Med et passageinstrument kunne man bestemme stjernedøgnet, som er den
middelsoldøgnet og hermed for tidsenheden sekund i vore dages atomure. Merkurperihelets drejning fandt først sin virkelige forklaring i Einsteins almindelige relativitetsteori. Jordens ujævne rotation I 1900-tallet har et hovedresultat i celest mekanik været påvisningen af, at Jordens rotationshastighed aftager
længde påvirkes desuden af lysets afbøjning i atmosfæren (refraktion), hvilket bevirker, at dagen varer nogle minutter længere, end den ville uden atmosfærens påvirkning. Ofte benyttes dag også i betydningen døgn (middelsoldøgn), og da har den en længde på 24 timer.
middelsoldøgnet er lig med Jordens gennemsnitlige rotationsperiode i forhold til Solen. Middelsolen er indført pga. Solens ujævne bevægelse i ekliptika, der gør, at det sande soldøgn varierer. De kronologiske begreber døgn og middag henføres til middelsolen. Klokkeslættet efter middelsoltid, der
middelsoldøgnet). Døgnets længde varierer til dels uforudsigeligt, bl.a. pga. tidevandets friktion, og bliver i øjeblikket langsomt længere; ca. 1,6 ms pr. århundrede. Definitionen af sekundet baseres derfor ikke på den astronomiske tid, men anvender en atomar standard (se sekund
inddeles i 24 sideriske timer a 60 sideriske minutter a 60 sideriske sekunder. Da Solen for hver dag flytter sig ca. 1° i modsat retning af himlens daglige bevægelse, er middelsoldøgnet ca. 4 min længere end stjernedøgnet. Se også døgn.