middelsoltid
Middelsoltid, tiden regnet efter middelsolen, som er et tænkt punkt, der bevæger sig jævnt rundt langs himlens ækvator i løbet af et år. Middelsolen er indført for at få et jævnt tidsforløb, som pga. Jordens elliptiske bane om Solen og
Middelsoltid, tiden regnet efter middelsolen, som er et tænkt punkt, der bevæger sig jævnt rundt langs himlens ækvator i løbet af et år. Middelsolen er indført for at få et jævnt tidsforløb, som pga. Jordens elliptiske bane om Solen og
middelsoltid. Med et passageinstrument kunne man bestemme stjernedøgnet, som er den tid, der går fra en stjernes passage af det lokale steds meridian i syd til dens næste passage. Stjernedøgnets længde er (med god nøjagtighed) konstant, men pga. Jordens årlige
middelsoltiden (jf. middelsol) i landets hovedstad. 1884: Jorden opdeles i 24 tidszoner I Danmark benyttede man således Københavns middelsoltid som fællestid for hele landet frem til 1894. Dette førte til en mængde tidszoner med umage spring i klokkeslættene. I USA
tårnure, astronomiske ure, kikkerter mv. Han reparerede desuden historiske ure på bl.a. Rosenborg Slot. Sammen med professor Elis Strömgren konstruerede han et lommeur, der på en gang viser middelsoltid og stjernetid. Læs mere i Den Store Danske Jens Olsens Verdensur
Middelsolen er indført pga. Solens ujævne bevægelse i ekliptika, der gør, at det sande soldøgn varierer. De kronologiske begreber døgn og middag henføres til middelsolen. Klokkeslættet efter middelsoltid, der er lig med middelsolens timevinkel + 12 h, definerer et steds lokaltid.
mellem den sande soltid og middelsoltiden kaldes tidsækvationen eller tidsjævningen; den kan højst være ca. ±16 minutter. Forskellen er størst i midten af februar, hvor den sande sol er bagefter, og sidst i oktober, hvor den sande sol er foran.
Soltid, klokkeslettet regnet efter Solens daglige gang. Man skelner mellem sand soltid, der er baseret på Solens faktiske gang over himlen, og middelsoltiden, der er baseret på middelsolen. Se også døgn.
(Dansk Biografisk Leksikon)
middelsoltid bragte det mere forvirring end orden. Det lykkedes ikke, trods flere protester, at få ham til at ændre sin praksis og først 1784 lod man det videnskabelige princip vige for det praktiske. H. var en flittig observator. Hans observationer
(Dansk Biografisk Leksikon)
middelsoltid blev patenteret, og for indtægterne indrettede O. sig et betydeligt privatobservatorium ved Nærum. Allerede under vandreårene havde O. lagt de første planer til sit egentlige livsværk, et moderne astronomisk kunstur der skulle overgå alle tidligere i nøjagtighed og antallet