militær
Militær, 1. sb., fællesbetegnelse for alle, der hører til Hæren, Flåden og Flyvevåbnet. 2. adj., soldatermæssig, som hører til militæret. Se også Danmark - forsvar og militær.
Militær, 1. sb., fællesbetegnelse for alle, der hører til Hæren, Flåden og Flyvevåbnet. 2. adj., soldatermæssig, som hører til militæret. Se også Danmark - forsvar og militær.
militæret hendes regering som beskrevet nedenfor. Valget i 2020 og militærets kup Den 1. februar 2021 tog Myanmars militær igen magten i et kup mod Aung San Suu Kyis regering. Militærets øverstkommanderende, senior general Min Aung Hlaing, hævdede, at der
militærs opgaver, organisering og materiel er i vidt omfang en afspejling af de opfattede trusler. Også de militære erfaringer samt landets karakter af multikulturelt indvandringsland præger styrkerne. I perioder har IDF internationalt været anset for at være militært særdeles kompetent
militærets skoler og syge på militærets hospitaler. Hvis ordrer ikke adlydes, straffes de menige hårdt og ofte fysisk. Militærets økonomiske magt Foruden våbenindustri styrer hæren to konglomerater af firmaer i holdingselskaberne Myanmar Economic Holding Ltd og Myanmar Economic Corporation. De
militæret også en række stillinger som ikke har kommando. Disse blev tidligere benævnt militære embedsmænd, og de omfattede læger, dyrlæger, auditører m.fl. I perioder har disse været ligestillet med forskellige militære grader. I oversigter over den militære rækkefølge gemmer de
militærets kup blev avisen til Working People's Daily. Den var talerør for general Ne Win og hans Burmese Socialist Programme Party, som styrede landet sammen med militæret. Det var slut med pressefrihed, og radio og aviser kom under militær
militærets senior-general Min Aung Hlaing om en magtdeling. Militæret er ikke under parlamentarisk kontrol og adlyder kun senior-generalen. Militæret kontrollerer forsvars-, indenrigs-, og grænseministerierne. Aung San Suu Kyi forsøgte forgæves at få ændret forfatningen, men militærets medlemmer bremsede
militære konfrontation mellem USA og Sovjetunionen. Med Trumandoktrinen og Marshallplanen, som lovede militær og økonomisk støtte til europæiske lande, der ansås for truet af USSR, søgte Truman og senere Eisenhower at videreføre Roosevelts planer i en alternativ form. Uden at
Militær strafferet og retspleje (Militær retsplejelov af 1973), Med Militær straffelov af 1973 blev de resterende militære strafarter, kvarterarrest samt vagtarrest, afskaffet til fordel for de efter Borgerlig straffelov almindeligt anvendte straffe, bøde og hæfte. Den militære straf irettesættelse blev
militære tilstedeværelse i regionen gjorde det vanskeligt at komme på talefod med USA. Det amerikanske militære engagement i Afghanistan og Irak opfattes af magthaverne i Teheran som en reel trussel mod landet. USA's præsident George W. Bush omtalte i