mimetisk
Mimetisk, (se mimesis), efterlignende.
Mimetisk, (se mimesis), efterlignende.
Mimetisk. Overtaget fra Aristoteles' bestemmelse i Poetikken af fællestrækket ved en lang række kunstneriske udtryksformer: de er alle på hver sin måde en repræsentation (mimesis) af menneskelige karakterer, følelser og handlinger. Katarsis. Overtaget fra Aristoteles' (stadig omdiskuterede) definition i Poetikken
avler kunst. Som antropologisk begreb indtager mimesis endvidere en nøgleposition i kulturforskeren René Girards forfatterskab, hvor det menneskelige begær bestemmes som mimetisk, dvs. ikke rettet mod noget, der begæres for sin egen skyld, men mod det, der begæres af andre.
mimetisk" retning, der mener, at pornografien medvirker til seksuelle forbrydelser, og en "katharsisk" retning, der omvendt mener, at pornografien forhindrer seksuelle forbrydelser, samt endelig den tredje "mellemvej": "immunteorien", der siger, at forbrugere af pornografi anvender den "type" pornografi, som appellerer
Psykomimetisk, (gr. psyko- + mimetisk), om kemisk kampstof, som fremkalder forbigående sindsforstyrrelser.
mimetiske begær, dvs. en adfærd dannet under efterligning af en anden, der beundres som model og hades som forhindring. Religiøse grundfænomener som myter, offer og sakralt kongedømme forudsætter modsætningen mellem et kollektiv og det enkelte menneske eller et lille mindretal
(Gyldendals Teaterleksikon)
forhold, at kunstarten gengiver eller fremstiller – fingerer – virkeligheden på mere eller mindre troværdig vis, og er altså knyttet til dens mimetiske karakter. En F kan være gennemført (realisme, naturalisme) eller markeret som hos Brecht. Men den må nødvendigvis fingere noget.
(Gyldendals Teaterleksikon)
mimetisk) form og på den måde ikke-aristotelisk. Den videreføres som en modstilling mellem realisme og det teatrale teater og har samtidig to forskellige receptionsmåder som indlevelse og distance i forhold til figur og handlingsunivers. Det teatrale henviser til teatrets
(Dansk litteraturs historie)
mimetisk fremstilling. På lignende måde markerede Jens Smærup Sørensen, Per Højholt, Kirsten Thorup og Vibeke Grønfeldt, at den internationale modernismes fordring om at bruge de mærkværdiggjorte former stadig havde tiden for sig. En af de mest oplagte forvaltere af 70'ernes
(Dansk litteraturs historie)
Mimetiske Teater, / mellem venner BMT“, men det er netop et teater, ikke en del af den virkelighed, det ligner. Blikket er altid og nødvendigvis på afstand af virkeligheden; kun gennem nærsanserne bliver det muligt at gå fra iagttagelse til deltagelse