minor – fremmedord
Minor, (lat. minor mindre, komparativ af parvus lille), mindre; yngre.
Minor, (lat. minor mindre, komparativ af parvus lille), mindre; yngre.
er undersætningen i en syllogisme (den af præmisserne, hvori underbegrebet var subjekt, egentlig propositio minor; jf. fx Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus, 4. akt, hvor Montanus siger til Per Degn: Proba minorem, dvs. bevis undersætningen).
er inden for musik den engelske betegnelse for mol.
Minor White, 1908-1976, amerikansk fotograf og fototeoretiker. I Minor Whites eget værk, der vidner om optagethed af orientalsk filosofi, tematiseres landskaber og naturformer i et ofte symbolistisk billedsprog, præget af teknisk brillans. Minor White underviste i fotografi ved flere
Fratres minores, (lat. de små brødre), franciskanere; franciskaner.
Labia minora, de små skamlæber, se kønsorganer.
Leo Minor, latinsk navn for stjernebilledet Lille Løve. Se også stjernebilleder.
Minore, (it. mindre), inden for musik mol; det modsatte af maggiore.
Minores ordines, (lat.), de fire laveste gejstlige grader i den katolske kirke.
Minor natu er et latinsk ord for den yngste, jf. natus.