mirakelspil
Mirakelspil, middelalderlig dramaform med emne fra legender, dvs. beretninger om hellige personers liv og undere. Særligt elskede var Jomfru Marias mirakler. I England bruges miracle plays nærmest synonymt med mysteriespil.
Mirakelspil, middelalderlig dramaform med emne fra legender, dvs. beretninger om hellige personers liv og undere. Særligt elskede var Jomfru Marias mirakler. I England bruges miracle plays nærmest synonymt med mysteriespil.
(Gyldendals Teaterleksikon)
Mirakelspil, af lat. miraculum ‘noget at undre sig over’, middelalderlig dramaform med emne fra legender, dvs. beretninger om hellige personers liv og undere. Særligt elskede var spil om Jomfru Marias undergerninger, hvor nødstedte personer anråbte den hellige jomfru, som hernæst
Mirakelspil med tilknytning til kirkeåret eller lokale skytshelgener flyttede senere ud fra kirken og henlagdes ofte til byens torv. Begyndelsen til et profant teater voksede frem med de omrejsende gøglere og trubadurer. I karnevalstider var farcen en populær teaterform med
mirakelspil med lavkomiske scener, Le Jeu de Saint Nicolas; desuden et heltekvad, Chanson des Saisnes, om Karl den Stores kamp mod sakserne og deres konge Guiteclin (Guitalin), som der også fortælles om i den norrøne Karlamagnús saga fra 1200-t
mirakelspil, moraliteter og mysteriespil. Disse spil nød stor folkelig opbakning. Renæssance (1500-1660) Med bogtrykkerkunsten, Reformationen og interkontinentale opdagelses-, erobrings- og handelsrejser var renæssancen i England en omskiftelig, men også dynamisk periode, der for alvor placerede England i en europæisk
mirakelspil, moraliteter og mysteriespil. Tekstudgaverne af de fire mysteriespilscykler: York (48 spil), Chester (24 spil), Wakefield (32 spil) og en ukendt midtengelsk by (42 spil) stammer fra midten af 1400-tallet, men er baseret på mysteriespil, der løbende er revideret
(Dansk Biografisk Leksikon)
mirakelspil af Chilian Reuther fra Mellerstadt, Comedia gloriose parthenices & martiris Dorothee agoniam passionemque (trykt 1507); men mens dette stykke overvejende er på prosa er H.s danske oversættelse på knittelvers, for det meste parrimede, og den vanskelighed en sådan gengivelse
(Gyldendals Teaterleksikon)
mirakelspil, men behandler ikke nødvendigvis hovedpersonens underfulde gerninger. Det danske Spillet om hellig hertug Knud fra ca. 1500 skildrer helgenen, Knud Lavards liv som verdslig fortælling, uden mirakuløse eller overjordiske indslag. Denne fokusering på hovedkarakterens vita, hendes eller hans levned
(Gyldendals Teaterleksikon)
mirakelspil og helgenspil, som beskrev de helliges undere og levned. Det danske Spillet om hellig hertug Knud ca. 1470, om mordet på Knud Lavard, er et helgenspil, men uden den mirakuløse dimension. Senmiddelalderen introducerede moraliteten, hvor personifikationer af gode og