modejournal
Modejournal, (fr. mode + journal), blad om mode.
Modejournal, (fr. mode + journal), blad om mode.
Modejournaler med kobberstik kom frem fra 1700-tallets begyndelse. Efter Den Franske Revolution kom inspirationen til den moderne mandsdragt fra England. Paris' status som verdens modecentrum forblev dog ubestridt, når det drejede sig om damemoden. Den britiskfødte Charles Frederick Worth
modejournal, Le Mercure galant (1672-1824), der var af satirisk og litterær observans, indeholdt nogle få modeillustrationer. Skønt den journalistiske form udvikledes gennem 1700-t., var det den nye borgerlige samfundsorden, haute couturens og postvæsenets etablering, der i 1800-t
modejournaler mere udbredte, og sammen med en række hovedsagelig tyske foretagender, der solgte fortegninger til broderier, overtog de lidt efter lidt mønsterbøgernes rolle som inspirationskilde for især broderier syet i hjemmene. Danske broderier Fra 1800-tallets slutning og frem var
(Dansk Biografisk Leksikon)
Modejournal der var med kobbere. På sit bogforlag der ikke skønnedes uden betydning udsendte han bl.a. talrige egne arbejder, hovedsagelig skildringer af sine rejser. Det hedder om disse bøger at de både recenseredes og læstes. Desuden omfattede forlaget en del
(Dansk litteraturs historie)
modejournal og damebladstof“, tilføjede Jørgen Sonne, der i tidsskriftet Fredag i anledning af bl.a. Helle Stangerups Christine (1985) stillede spørgsmålet: „Hvorfor historiske romaner?“ For læserne var svaret enkelt: De biografiske romaner har altid haft et stort publikum. Men for mange