moldovisk
Moldovisk betyder ‘som vedrører Moldova’ eller ‘som vedrører moldovere’.
Moldovisk betyder ‘som vedrører Moldova’ eller ‘som vedrører moldovere’.
Moldoviske Folkefront dannet. Dens medlemmer organiserede politiske møder og demonstrationer og intensiverede gradvis kravene om fremmelse af moldovisk sprog og kultur, heriblandt en overgang fra russisk til moldovisk og et skifte fra det kyrilliske til det latinske alfabet. I august
moldoviske kommunister forsøgte i tiden efter 2. Verdenskrig at skabe en særlig moldovisk identitet, især ved som nævnt at tale om det moldoviske sprog. Det eneste synlige udtryk på denne påståede særlige moldoviske identitet var imidlertid indførelsen af det kyrilliske
moldoviske centralmagt stadig uløst. Rusland og Ukraine ønsker, at republikken skal have særstatus i en fremtidig moldovisk føderation med mulighed for at øve indflydelse på Moldovas udenrigspolitik, hvilket den moldoviske regering er imod. I 2011 indledtes i Wien de såkaldte
moldovisk, en dialekt af rumænsk. Læs mere om Moldovas befolkning. Sprog Officielt sprog er moldovisk (det samme som rumænsk). Læs mere om sprog i Moldova. Forfatning I 1994 fik Republikken Moldova sin første postsovjetiske forfatning. Den havde som formålsparagraf at
moldovisk. Det er det samme som rumænsk. I Moldovas uafhængighedserklæring kaldes sproget rumænsk, mens det i landets grundlov hedder moldovisk. Moldovisk, der tales af ca. 77 % af befolkningen (2004), blev i perioden 1940-1989 skrevet med det kyrilliske alfabet; herefter
moldovisk politiker, præsident fra 1990 til 1997 og dermed den første præsident for det uafhængige Moldova efter Sovjetunionens opløsning i 1991. Mircea Snegurs baggrund Snegur var uddannet agronom med en ph.d.-grad i landbrugsvidenskab. Han gjorde karriere i den Moldoviske
moldoviske litteratur i realiteten sammenfaldende med den rumænske. Men efter 1924 blev den "borgerlige rumænske" litteratur erklæret for modpol til den "progressive moldoviske", der kom til orde i tidsskrifter som Moldova Literare. Efter tøbruddet blev den moldoviske landsbylitteratur et vigtigt
moldovisk, en dialekt af rumænsk. De fleste moldovere taler også russisk. Ukrainere og russere udgør i Dnestrrepublikken tilsammen 60 procent og moldoverne 40 procent. I den sydlige del af landet, omkring byen Komrat, bor de ca. 4 procent gagausere, et
moldoviske parlament har vedtaget en lov om, at kun salg, der er godkendt af den moldoviske regering, er lovlige. Moldova har dog endnu ikke (2005) rejst sag mod udenlandske investorer i Dnestrrepublikken. Moldova var som andre Sovjetrepublikker fuldt integreret i