monader
er et filosofisk begreb hos G.W. Leibniz for ikke-materielle substanser, som er virkelighedens grundlæggende bestanddele. Se monade.
er et filosofisk begreb hos G.W. Leibniz for ikke-materielle substanser, som er virkelighedens grundlæggende bestanddele. Se monade.
Monade, hos filosoffen G.W. Leibniz betegnelse for de usammensatte substanser; netop fordi de er usammensatte, må de også være uden udstrækning, dvs. af åndelig art. Ordet blev allerede af Pythagoras og Euklid anvendt om enhed i matematisk betydning, og Platon
Monade, (af gr. monas 'enhed', gen. monados, afledn. af monos 'ene', se mono-), sværmer, hos alger en fritlevende enkeltcelle med en eller flere svingtråde. Monader optræder både som vegetativ livsform (flagellater) og som formeringsstadium.
monader (af gr. monas 'enhed'), dvs. åndelige atomer. På naturlig måde kan disse monader hverken forgå eller opstå. Hver sjæl er en monade, og de bevidsthedstilstande, der findes i dem, skyldes monaderne selv, da de som usammensatte ikke kan påvirke
er i bl.a. gnosticismen en betegnelse for en egenskab hos den gud, der er bag alt.
A Cabbalistical Dialogue, en kabbalistisk dialog (latinsk udgave 1677 og engelsk 1682) forsvarer han den kabbalistiske metafysik. Han var optaget af Rosenroths Kabbala Denudata og sætter ånd og materie i et kontinuum og beskriver materie som en samling af monader.
i 200-t. e.Kr. bruges betegnelsen også af Plotin. Afgørende betydning har begrebet hos den sene nyplatoniker Proklos, der lader halvvejs guddommelige henader formidle mellem det højeste ene og flerheden i den mangfoldigt-ene (se Plotin), upersonlige fornuft. Se også monade.
monader), og at den materielle verden i tid og rum kun er fremtrædelsesform for en ikke-tidslig og ikke-rumlig åndelig virkelighed (objektiv idealisme). George Berkeley derimod påstod, at der kun eksisterer idéer og bevidstheder, og at den materielle verden
monade 'enhed' og triade 'trehed'), talteoretisk begreb. Til hvert primtal p hører et legeme, Qp, bestående af de såkaldte p-adiske tal. Dette legeme indeholder ud over de rationale tal en række "tal", der ikke svarer til tal fra vores
monader, der hver især "er et levende eller aktivt spejl, som fremstiller hele Universet ud fra sit synspunkt og er indrettet på samme måde som Universet selv". Både i hinduismen og i C.G. Jungs dybdepsykologi ses sjælen (eller psyken) som