monarkisk
Monarkisk, (se monarki), eneherskende.
Monarkisk, (se monarki), eneherskende.
monarkisk organiserede; i førkolonial tid fandtes der flere mægtige kongeriger som fx Kongo-, Luba- og Lundarigerne. Kongoriget stod på sit højdepunkt i 1500- og 1600-tallet, men deltagelsen i den transatlantiske slavehandel førte til den politiske organisations sammenbrud. Østafrika befolkes
monarkiske værdighed med et magtområde, som kunne omfatte flere kongeriger. Kejserdømmet har rod i den ældgamle orientalske herskeropfattelse, ifølge hvilken herskeren var en hellig person indsat af Gud som mellemled mellem Gud og mennesker. Principielt kunne der derfor kun være
monarkisk monoteisme, emanationsmonoteisme og historisk-etisk monoteisme. Den monarkiske monoteisme er kun ét trin fra polyteismen, idet den anskuer gud som konge eller højgud over alle andre guder, fx den egyptiske Akhnatons monoteistiske Atonbevægelse; en afart er zarathustrismens "dualistiske monoteisme
monarkiske stater, hvis ofte enevældige fyrster trængte adelen bort fra den politiske magt. Under indtryk deraf valgte adelen næsten overalt at stille sig i monarkernes tjeneste som civile og militære statstjenere for fortsat at sikre høj social status. Eneste markante
monarkisk. Først derefter findes store stater med republikanske forfatninger: USA og revolutionstidens Frankrig. Holland (De forenede Nederlande) i perioden 1579-1795 udgør en delvis undtagelse, idet landet ganske vist var geografisk lille, men økonomisk og militært beydningsfuldt og desuden en
monarkisk (se Bugandariget); kongen stod i spidsen for et hierarki af provinshøvdinge, distriktshøvdinge og landsbyhøvdinge. Tilbedelse af forfædre spiller en central rolle i bagandas traditionelle religion, i hvilken der også indgår et stort antal guder. Baganda fik en speciel status
monarkiske episkopat") og Cyprian ("uden biskop ingen kirke, og uden for kirken ingen frelse"). Ignatius' forståelse af bispeembedet lever i nutiden videre i Østkirkens opfattelse af biskoppen som Kristi repræsentant; til en fuldt fungerende menighed hører altid en biskop. Romerskkatolsk
monarkisk styre, der fastlagt i Regeringsformen af 1772 og Forenings- og Sikkerhedsakten af 1789 skulle blive Finlands forfatningsgrundlag helt frem til 1919. Gustav 3. gjorde 1788-1790 endnu et forsøg på at genvinde de tabte områder. Trods et nederlag kom
monarkiske forfatning udnævntes Svinhufvud til rigsforstander, indtil man havde fundet en konge. De betydelige tyske troppetilførsler under borgerkrigen havde givet Tyskland en dominerende stilling, hvilket fik Mannerheim til at forlade sin post som hærens øverstbefalende. Ydermere betød den tyske indflydelse