monarkist
Monarkist, (af fr. monarchiste), tilhænger af monarki.
Monarkist, (af fr. monarchiste), tilhænger af monarki.
Monarkisten Howard opnåede en stor personlig triumf, da en folkeafstemning i 1999 afviste at erstatte monarkiet med en republik, et forslag, der ellers havde opbakning langt ind i hans eget liberale parti. Australien opnåede megen positiv international omtale i forbindelse
monarkister, højreorienterede katolske kræfter og den fascistiske Falange. Nationalisterne fandt støtte hos de store jordejere, borgerskabet, kirken og store dele af det stærkt politiserede officerskorps. Koalitionen forenedes af modstanden imod den republikanske regerings reformpolitik, især afskaffelsen af kirkens privilegier, truslen
monarkister. Da der i forbindelse med en demonstration den 15/5 opstod uroligheder, ophævede regeringen Arbejderkommissionen, forbød venstrefløjens politiske klubber og arresterede de socialistiske ledere Albert, Blanqui, Raspail og Barbès. Den 21/6 lukkede regeringen nationalværkstederne og tvangsudskrev arbejdere under 26 år
monarkister og til hæren, mens Falangen mest fik propagandaopgaver. Som Hitler og Mussolini lod Franco sig kalde fører, caudillo, men han var uden deres talegaver. I årene efter borgerkrigens afslutning i 1939 blev det almindeligt med tvangsarbejde, fængslinger og henrettelser
monarkister kunne ikke samarbejde i længden. Alle ventede et kup, men blev alligevel taget på sengen, da Ludvig-Napoleon den 2.12.1851, årsdagen for Napoleon 1.s kroning og sejren ved Austerlitz, udskrev folkeafstemning for at få mandat til at udstede
uden inderlighed og selvironi. I 1860'erne var han republikaner, og senere skrev han som monarkist med hyldestdigte til kongehuset. Han blev belønnet med en senatorpost i 1890. Læs mere i Den Store Danske italiensk litteratur Italiens historie 1796-1900
monarkister kom i åben konflikt med rigskansleren. I 1874 blev Arnim forflyttet til Konstantinopel, hvorefter han truede med at afsløre hemmelige dokumenter fra ambassaden i Paris, der stillede Bismarck i et dårligt lys mht. Frankrigspolitikken. Efter afskedigelse blev han i
gange minister, fx forsvarsminister 1937-38. Prietos idé om en moderat centrumkurs i PSOE lykkedes aldrig. 1947-48 søgte han igen forgæves i eksil at skabe samarbejde mellem socialister og monarkister for at nå frem til at kunne fjerne Franco.
monarkist trådte han pga. kvindetoget under Den Franske Revolution, hvor flere tusinde kvinder marcherede mod Versailles i oktober 1789, desillusioneret tilbage som deputeret og flygtede i 1790 til Schweiz. Mounier vendte tilbage til Frankrig i 1801, blev præfekt i Ille