monistisk
Monistisk, (se monisme), vedr. monisme; det modsatte af pluralistisk.
Monistisk, (se monisme), vedr. monisme; det modsatte af pluralistisk.
monistisk virkelighedsopfattelse, hvilket betyder, at alt er del af en og samme natur. Gud kan således ikke opfattes som transcendent, men kun som immanent, dvs. som ét med den altomfattende natur. Denne opfattelse blev senere i romantikken kaldt for panteisme
monistiske teorier. Ifølge et dualistisk synspunkt er menneskets bevidsthed og legeme af grundlæggende forskellig natur; mens det legemlige er udstrakt i rummet og kan gøres til genstand for målinger m.v., er bevidstheden uhåndgribelig og privat. De dualistiske teoriers problem er
monistisk (et guddommeligt princip) såvel som en ateistisk (uden guder) religion, som vi møder den i samkhya-filosofien. Et forsøg på at forene de mange forskellige former for gudsforståelser kan vi finde i begreberne brahman, tri-murti (gude-triade) og
monistisk substans teori. Elisabeth er dog dualist i den udstrækning at hun bekræfter at sjæl og legeme er distinkte. Således kan hun ses som havende en unik tilgang til substanser mellem dualisme og en streng monistisk materialisme. Elisabeth var en
monistisk verdensforklaring. Ontologiske grundbegreber, der fx både omfatter Jahve, dharma, dao, og det græske værensbegreb, ser Habermas således som indbyrdes sammenlignelige udtryk for den idéhistoriske tilblivelse af forestillingen om en ny kosmologisk totalitet. Se mere i Den Store Danske monoteisme
monistisk materialisme, der nægter enhver distinktion mellem Gud og det skabte. For Conway var naturen en levende helhed, en hierarkisk kæde af "værender", hvor alt fra det laveste til det højeste var en vital substans, hvori det sjælelige og det
monistiske gudsbillede, møder man i disse skrifter forestillinger, der er præget af dualistisk tankegang. I Dødehavsteksterne er Djævelen skildret som en mørkets engel og kaldes som oftest Belial. Hans herredømme er tidsbegrænset, for i kampen mellem lys og mørke vil
Gaudapada, (sanskrit Gaudapāda), omkring 700-t., indisk filosof. Gaudapada var den første systematiske repræsentant for den monistiske vedantalære. Han var den berømte vedantafilosof Shankaras lærers læremester. Gaudapada var stærkt påvirket af mahayanafilosofien, især af yogacara-skolen.
monistiske tænkning frem for Kants dualistiske skelnen mellem objekt og subjekt, samt mellem det erfarede og det blot tænkte. Hegel så det som filosofiens opgave at ophæve spaltningen mellem det transcendente og det immanente i en syntetisk enhed. Dog hævdede