mortensdag
Mortensdag er den 11. november og en katolsk festdag for Martin af Tours eller Morten Bisp (300-tallet), hvorom det bl.a. fortælles, at han beskedent, men forgæves gemte sig blandt skræppende gæs for dem, der ville vælge ham til biskop
Mortensdag er den 11. november og en katolsk festdag for Martin af Tours eller Morten Bisp (300-tallet), hvorom det bl.a. fortælles, at han beskedent, men forgæves gemte sig blandt skræppende gæs for dem, der ville vælge ham til biskop
mortensdag, der er mindedagen for Martin af Tours, også kaldet Den Hellige Martin, Sankt Morten eller Morten Bisp. Mange spiser and eller gås denne aften. Årsagen til, at vi spiser gås aftenen før selve mortensdag, er formentlig, at man i
mortensdag d. 11. november, hvilket er afslutningen på den naturlige opdrætningsperiode. Optegnelser fra middelalderen viser, at gæs har været meget udbredte og højt værdsatte, dels pga. det delikate kød, der efter en let saltning blev røget, dels for produkter som
og med 1200-tallets franske gotik afbildes Martin siddende på sin hest, hvor han med et sværd deler sin kappe i to for at give den ene halvdel til en fattig tigger. Læs mere i Den Store Danske mortensaften mortensdag
Morten Bisp er det officielle navn for festdagen den 11. november. Mere uformelt kaldes dagen mortensdag og er helgendag for Martin af Tours. Som det er skik i Danmark, sker fejringen aftenen før, mortensaften, den 10. november.
(Trap Danmark)
mortensdag (d. 11. november) og kyndelmisse (d. 2. februar) sejlede marsvinejægerne ud fra Middelfart i små både og drev marsvinene ind på lavt vand ved Svinø, hvor de blev fanget i net og aflivet. En sæson kunne give 1.500‑1.800 marsvin
(Trap Danmark)
mortensdag (d. 11. november) og kyndelmisse (d. 2. februar) sejlede marsvinejægerne ud fra Middelfart i små både og drev marsvinene ind på lavt vand ved Svinø, hvor de blev fanget i net og aflivet. En sæson kunne give 1.500‑1.800 marsvin
(Dansk Biografisk Leksikon)
Mortensdag 1664 hvad han gennemførte. Hertil kom yderligere store bygningsarbejder m.m. i det færdige værk så at dette først 1666 da R. pressede på for at få sit tilgodehavende, godkendtes ved en kommission og overtoges. Kastellets værker har i hovedsagen
(Danmarkshistorien)
mortensdag. Og mange almindelige dage blev endnu kaldt som i den katolske tid: Gallus dag, Kjelds dag, Margareta dag, Peder fængsels dag, Peders stol, Sankt Pouls dag og Pauli omvendelses dag. Frem for alt var bondens år dog jordens år
(Danmarkshistorien)
mortensdag 1357 før slaget da kongen „i fjendernes påsyn slog mange til riddere”. Nogle har da kunnet leve i kongens gård, følge kongens bevægelser, opleve ham som han levede i evigt beredskab, utilgængelig også for de nærmeste. De har så