mosaisk ret
er et udtryk, der er opstået i slutningen af 1800-tallet og først og fremmest benyttes om civilret. Jødisk lov kaldes almindeligvis halakah; dette ord har rod i det hebraiske ord for "gå" og betegner den lovgivning, som er vedtaget
er et udtryk, der er opstået i slutningen af 1800-tallet og først og fremmest benyttes om civilret. Jødisk lov kaldes almindeligvis halakah; dette ord har rod i det hebraiske ord for "gå" og betegner den lovgivning, som er vedtaget
mosaisk ret begge lide døden (3.Mos. 20,10 og 5.Mos. 22,22). Mosaisk rets syn på ægteskabsbrud fik indflydelse på bl.a. dansk strafferet i tiden efter Reformationen. I middelalderen tilkom der i Danmark efter den verdslige lov ægtemanden en række
Mosaiske Ret, 1-3, 1780-1783), der blev banebrydende ved at fastslå, at mosaisk ret ikke kunne betragtes som gældende ret for andre end jøder. Michaëlis var medvirkende til udsendelse af den danske videnskabelige ekspedition til Arabien, Den Arabiske Rejse
Mosaisk ret anvendtes på trolddom, blodskam (incest) og omgængelse mod naturen; for disse forbrydelser var der foreskrevet bålstraf. Også for behandlingen af manddrab fik mosaisk ret betydning, idet drab ud fra Bibelens krav om "liv for liv" skulle straffes med
ret, herunder mosaisk ret, jævnfør 2. Mosebog, kapitel 21, vers 23-25 "... liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme." Inden for retsudviklingen betegner
ret (Hammurapis lov ca. år 1900 f.v.t.) og mosaisk ret (2. Mosebog 21, 22) bøde eller erstatning til ægtemanden. Hvis kvinden døde, skulle der efter gengældelsesprincippet bødes liv for liv. Abort som led i børnebegrænsning anbefaledes af Aristoteles, mens Platon
mosaisk ret, således som den kunne læses i Mosebøgerne, hvor der for manddrab er foreskrevet "liv for liv", det såkaldte talionsprincip (gengældelsesprincip). Også en række sædelighedsforbrydelser blev efter Reformationen straffet med døden. For tyveri var straffen hængning, og halshugning anvendtes
mosaisk ret og for Europas vedkommende i bl.a. romerretten, germansk ret og nordisk ret. Efterhånden som kirkens opfattelse af ægteskabet som en livsvarig, uopløselig forbindelse mellem kvinde og mand trængte igennem, begrænsedes muligheden for at opnå skilsmisse. I kanonisk ret
mosaisk ret en skærpelse af bl.a. straffene for ægteskabsbrud, og sanktionerne var nu stort set de samme for mænd og kvinder. Danske Lov fra 1683 indførte kvalificeret livsstraf for kvinder for fødsel i dølgsmål og for fosterdrab, dvs. provokeret abort
mosaisk ret, og det fik betydning for fx straffen for incest, sodomi og bestialitet. Den anden bredere betydning af begrebet var som som jus divinum, der bruges både om romerretten, kanonisk ret og naturretten. Læs mere i Den Store Danske