motorisk
Motorisk, (ty. motorisch), hvad der forårsager bevægelse; bevægelses-.
Motorisk, (ty. motorisch), hvad der forårsager bevægelse; bevægelses-.
motoriske baner starter i hemisfærernes grå hjernebark svarende til det område, der kaldes motorisk cortex. Nervebanerne går derefter ned gennem forhjernen videre til hjernestammen. De motoriske baner krydser, lige før hjernestammen går over i rygmarven. Da den vigtigste motoriske bane
motoriske og sensoriske områder. På hjernens overside ses en meget stor og dyb fure kaldet sulcus centralis. Denne begrænses fortil af en hjernevinding, gyrus praecentralis, som har med bevægelser at gøre, og her ligger den motoriske cortex. Fra nerveceller i
motoriske cortex findes foran centralfuren, der går på tværs hen over de to hemisfærer. På den anden side af centralfuren findes den sensoriske cortex. De to områder er i nogen grad spejlbilleder af hinanden. I den motoriske cortex er kroppens
Det motoriske nervesystem, se motoriske baner og nervesystem.
Motorisk endeplade er en struktur, hvor en udløber fra en nervecelle danner forbindelse med en skeletmuskelfiber. Et aktionspotential i nervecellen udløser frigørelse af acetylcholin i den motoriske endeplade, og acetylcholin aktiverer muskelcellen til kontraktion. Se muskel.
Motoriske baner, nervebaner, der fører impulser fra hjernen ned til rygmarven og videre ud igennem rygmarvsnerverne til muskler og organer i legemet. Se nervesystem.
motoriske neuron, mens ALS rammer både 1. (øvre) og 2. (nedre) motoriske neuron. Det er således lokalisationen af læsionerne, som er baggrunden for, at det er en særskilt sygdomsenhed. Begge sygdommene hører under fællesbetegnelsen motorneuronsygdomme (forkortet MND). Ved 2. neuronlæsioner
motoriske endeplader på flere muskelfibre, der alle er af den samme type, og som kontraherer sig samtidig; tilsammen en motor unit ('motorisk enhed'). Antallet af muskelfibre i en motor unit varierer meget. I præcist styrede muskler, fx øjenmusklerne, er antallet
motoriske dele (ben, hjul, arme, gribekløer) og sanser (stødsensorer, "syn" i form af lyssensorer, magnetiske sensorer o.l.) samt kroppen med en "hjerne" af programmer, der bearbejder information fra sensorer og styrer den motoriske adfærd. Man søger at undgå på forhånd