muldfjæl
Muldfjæl, den skrue- eller cylinderformede del af en plov, der fortil går over i skæret, og som under pløjningen vender den løsrevne fure og smuldrer jorden.
Muldfjæl, den skrue- eller cylinderformede del af en plov, der fortil går over i skæret, og som under pløjningen vender den løsrevne fure og smuldrer jorden.
muldfjælen), som vender den fritskårne fure. Muligvis har muldfjælsploven fra begyndelsen også været udstyret med hjulforstel, den såkaldte hjulplov, men frem til senmiddelalderen har muldfjælsplove både med og uden hjulforstel været udbredte, og først derefter synes versionen med hjulforstel dominerende
muldfjæl eller langjern. Arden foretrækkes stadig mange steder i verdens tørre klimazoner, hvor smuldren og fordampningsreduktion er tilstrækkelig jordbearbejdning. Den kendes fra fund og afbildninger tilbage fra bronzealderen i Mellem- og Fjernøsten, Europa og Indien, og europæerne indførte den i
muldfjæl (ard). Hjulsættene er øjensynligt en senere tilføjelse til slæderne. I bronzealderen ses i Centraleuropa egentlige fælleseuropæiske skivehjul med løse rørformede nav og halvmåneformede udskæringer (jf. danske Rappendam-type). De tilhørende europæiske vogntyper er derimod vanskeligt at rekonstruere, fordi fundmaterialet
(Trap Danmark)
muldfjæl. For muldfjælen vendte den opskårne fure og bidrog dermed til forvitring og omsætning af markjorden. På lette jorde ville en sådan jordbehandling imidlertid nemt kunne resultere i udtørring og erosion, så her fortsatte arden (også kaldet en krog) længe
(Naturen i Danmark)
muldfjælen, der sad efter plovskæret (kaldes derfor også en muldfjæls-plov). For med den blev furen vendt, hvorved jorden bearbejdedes langt bedre end det var muligt med en ard. En sådan forbedring af markens såbed var især nødvendig på østdanske
(Danmarkshistorien)
muldfjæl, der kunne vende jorden, har denne primitive plov ikke haft. En vis udvikling af pløjeredskabet fandt dog sted. Vi så i det 2. årtusinde f.Kr., at det var den enkle krogard, der var i brug. Hvorslevarden (se foto) er
(Danmarkshistorien)
muldfjæl, der vendte pløjelaget i stedet for blot at trække furer i jorden, som de ældre plove havde gjort. Også dyrkningsrytmen ændredes, så udbyttet blev større: Man såede både forår og efterår, så højt mod nord som klimaet muliggjorde vintersæd
(Danmarks Oldtid)
muldfjæl på arden. Den pløjer nu jorden op i rygge, så såsæden bliver dækket. Men på samme tid dannes der render mellem ryggene, som regnvandet kan løbe bort i. Samme gode råd får man også hos landbrugsforfatteren Columella, som levede
(Danmarks Oldtid)
muldfjæl, dvs. at de kun ridsede en fure i jorden, men uden at vende den. Med et udtryk fra det oldnordiske kalder man et sådant pløjeredskab for en „ard“. Ordet findes endnu i en lang række sprog: germanske, romanske, slaviske